Dansk Erhverv anbefaler

På baggrund af analysen har Dansk Erhverv fem konkrete anbefalinger til landets kommuner til at fremme adgangen til kvalificeret arbejdskraft.

• Afdækker sine muligheder for at understøtte tiltrækningen og fastholdelsen af international arbejdskraft. Kommunerne skal desuden udarbejde strategiske handleplaner, der understøtter formålet i samarbejde med erhvervslivet.

• Sikrer, at jobparate ledige står til rådighed for de jobmuligheder, der viser sig

• Understøtter eventuelle behov for jobrettet opkvalificering blandt ledige med henblik på at matche virksomhedernes behov.

• Målrettet arbejder for at begrænse antallet af passivt forsørgede i den erhvervsaktive alder.

• Arbejder målrettet med få ledige på kanten af arbejdsmarkedet i varig beskæftigelse, herunder gennem virksomhedsrettet aktivering. • arbejder målrettet for generelt at understøtte virksomhedernes rekrutteringsbehov, herunder ved at sikre at flest mulige i de

De syv indikatorer 'Arbejdskraft' måles på

Til at afdække virksomhedernes adgang til arbejdskraft har Dansk Erhverv valgt at se på syv statistiske indikatorer og to spørgeskemaindikatorer.

De syv statistiske indikatorer er:

1. Erhvervsfrekvens (16-66-årige): Erhvervsfrekvensen angiver, hvor stor en andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder, der er i arbejdsstyrken.Har en kommune mange ledige, vil det hæve erhvervsfrekvensen, da de søger job og derfor står til rådighed for arbejdsmarkedet. Har en kommune mange studerende, vil det derimod sænke erhvervsfrekvensen, da de ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

2. Udvikling i erhvervsfrekvensen (16-64-årige) seneste 3 år i procentpoint: Denne indikator indgår i undersøgelsen for at komplimentere kommuner, der ikke nødvendigvis ligger højt på erhvervsfrekvensen, men som er inde i en positiv udvikling.

3. Befolkningsvækst 2024-2030 (16-66-årige): Befolkningsvæksten er baseret på Danmarks Statistiks prognoser for de danske kommuner. Disse prognoser tager højde for, hvor mange børn der fødes, hvor mange der dør, og hvor mange der flytter til og fra kommunerne. Jo større vækst i befolkningen i den arbejdsdygtige alder, jo bedre rangering.

4. Ranking i BM's benchmark for offentlig forsørgelse: Beskæftigelsesministeriet undersøger, hvor mange borgere i kommunen, der rent faktisk er på offentlig forsørgelse og sammenligner med, hvor mange der forventeligt vil være på offentlig forsørgelse. Jo færre borgere i kommunen på offentlig forsørgelse ift. forventet, jo bedre rangering.

5. Beskæftigelsesfrekvens (16-66-årige): Beskæftigelsesfrekvensen angiver, hvor stor en andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder, der er beskæftiget enten som lønmodtager eller selvstændig. Dvs. alle personer, der deltager på arbejdsmarkedet. Jo større beskæftigelsesfrekvens i kommunen, jo bedre rangering.

6. Udvikling i beskæftigelsesfrekvens (16-64-årige) seneste 3 år: Denne indikator indgår i undersøgelsen for at komplimentere kommuner, der ikke nødvendigvis ligger højt på beskæftigelsesfrekvensen, men som er inde i en positiv udvikling.

7. Vækst i privat beskæftigelse seneste 3 år: Vækst i antal fuldtidsbeskæftigede seneste 3 år i private virksomheder og private non-profit organisationer.

   De to spørgeskemaindikatorer er:

   1) Formidling af ledige som arbejdskraft til virksomheden: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats ift. formidling af ledige som arbejdskraft til virksomheden.

   2) Samarbejde om at få sygemeldte medarbejdere tilbage i job: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats ift. samarbejde om at få sygemeldte medarbejdere tilbage i job.

Kilde: Dansk Erhverv