Cheføkonom i Dansk Metal, Erik Bjørsted, er ikke bekymret over en lille stigning i ledigheden fra fra juli til august.

Cheføkonom i Dansk Metal, Erik Bjørsted, er ikke bekymret over en lille stigning i ledigheden fra fra juli til august. - Foto: Ingrid Riis/Ritzau Scanpix og pressefoto Dansk Metal.

Ledighedsindikator peger på uændret ledighed i august

STARs sæsonkorrigerede ledighedsindikator for august tyder på, at ledigheden vil stige med 200 fuldtidspersoner.

Udgivet: 05/09/2024

Kasper Rasmussen

Redaktør

Del artiklen:

Trods forventninger om stigende arbejdsløshed, fortsætter ledigheden med at forblive stort set uændret.

Nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at antallet af ledige tilmeldt Jobnet.dk er steget med 200 fuldtidspersoner fra juli til august 2024, når der korrigeres for sæsonudsving.

Cheføkonom i Dansk Metal, Erik Bjørsted, er ikke bekymret over den lille stigning:

 ”Arbejdsløsheden stiger lidt i øjeblikket, men stigningerne er så små, at det ikke giver anledning til bekymring. Samtidig kommer arbejdsløse hurtigt ud af ledighedskøen igen. Derfor er der kun 15.000 langtidsledige. Det er næsten lige så få, som før finanskrisen, hvor arbejdsmarkedet var støvsuget for arbejdskraft. Det er vildt imponerende,” lyder det i en skriftlig kommentar.

Fik du læst?

Finanslovsudspil rammer Cabi hårdt: Risikerer at miste fundamentet

Udviklingen dækker over, at antallet af dagpengeledige tilmeldt Jobnet.dk er steget med 100 fuldtidspersoner fra juli til august 2024, mens antallet af kontanthjælpsledige tilmeldt Jobnet.dk ligeledes er steget med 100 fuldtidspersoner i samme periode. 

Erik Bjørsted mener også, at der fortsat er stor mangel på arbejdskraft mange steder i landet:

 ”Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft. Der bliver stadigvæk slået mange stillinger op, og kampen om de ledige, er meget hård. For hver ledig stilling i Jobnet er der ikke engang to arbejdsløse, og i enkelte kommuner er der endda flere ledige stillinger i Jobnet, end der er arbejdsløse,” skriver han.

Opgørelsen over ændringerne i det sæsonkorrigerede antal ledige tilmeldt Jobnet kan bruges som en tidlig indikator for, hvordan ledigheden vil udvikle sig fra seneste måned. Udviklingen i den aktuelle ledighedsindikator fra juli til august 2024 kan således give en indikation af udviklingen i den registerbaserede ledighed fra juli til august 2024, der bliver offentliggjort den 19. september.

Fik du læst?

Sådan rammes beskæftigelsesområdet af regeringens forslag til besparelser

Sidst opdateret: 05/09/2024 - 10:38

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]