Finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterede fredag regeringens udspil til finansloven 2025, og her gav han også svaret på, hvilke opgaver staten ikke længere skal løse, når i alt 1000 stillinger fra næste år skal skæres væk.

På beskæftigelsesområdet ønsker regeringen at nedlægge Arbejdsmiljørådet, Tilsynsrådet, Beskæftigelsesrådet og de regionale arbejdsmarkedsråd. I stedet skal det hele samles i et enkelt råd.

Derudover skal Arbejdstilsynets fremover føre færre tilsyn. Det ser Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Victoria Velasquez, som en direkte trussel mod trygheden på arbejdsmarkedet.

"Vi har med arbejdsmiljøforliget sikret, at Arbejdstilsynet igen har fået større muskler til at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Denne indsats må ikke rulles tilbage. Regeringen taler om et langt og godt arbejdsliv, men det kræver, at vi prioriterer et arbejdsmiljø, der forhindrer nedslidning," skriver Victoria Velasquez i en skriftlig kommentar.

Samtidig tolker hun regeringens forslag om at sammenlægge en række råd som en klar spareøvelse.

"Det er en farlig sammenblanding af forskellige indsatsområder, som vil forringe lønarbejdernes rettigheder og sikkerhed på arbejdspladsen. Vi har set, hvordan de regionale arbejdsmarkedsråd har fungeret effektivt ved at udnytte deres lokale kendskab, eksempelvis i forbindelse med fyringer på slagteriet i Sæby og nu i Ringsted."

"At erstatte disse råd med en centraliseret løsning fjerner den nærhed og ekspertise, som er afgørende for at hjælpe folk godt videre," skriver Victoria Velasquez til NB-Beskæftigelse.

Landsdækkende virksomhedsservice nedlægges

Også den landsdækkende rekrutteringskanal 'Jobservice Danmark' under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) nedlægges.

Jobservice Danmark har eksisteret siden 2016, og er et tilbud til virksomheder, som har brug for hjælp til at rekruttere ledig arbejdskraft på tværs af jobcentre.

Sidst, men ikke mindst, så vil regeringen fjerne bevillingen til videncentret Cabi.

Et af regeringens store fokusområder i efteråret bliver at sikre, at flere sårbare unge kommer i uddannelse eller arbejde, og derfor giver det heller ingen mening at skære nu, hvor man ønsker at sende en håndsrækning til de unge, mener direktør Mette Rønnau.

I et interview med NB-Beskæftigelse lægger hun ikke skjul på, at besparelsen vil få store konsekvenser.

I alt skal Beskæftigelsesministeriet spare 31 årsværk, fremgår det af regeringens forslag til finansloven.