Kommuner, fagbevægelsen og flere forskere er påfaldende enige, når det gælder den nye arbejdspligt, der implementeres fra nytår. 

Det var tydeligt, da Kommunernes Landsforening (KL) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) holdt konference om den nye arbejdspligt på Islands Brygge i København. 

Nyttejobs, der er udset til at udgøre en betydelig del af arbejdspligten, har ingen effekt på beskæftigelsen for målgruppen, borgere med ikke-vestlig baggrund.

Alligvel fastholder beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), at arbejdspligten er nødvendig, hvis flere med ikke-vestlig baggrund skal hjælpes i job.

Men kritikken gør indtryk, siger hun i et interview med NB-Beskæftigelse.

"Selvfølgelig gør det indtryk. For regeringen er det et meget vigtigt at løfte indsatsen for disse grupper. Men hvis der er stor modstand, fra de mennesker der skal være med til at føre det ud i livet, så er det svært at få det til at blive lige så godt, som det ellers kunne blive. Så selvfølgelig ønsker jeg, at vi finder en vej sammen."

”Faktum er vel bare, at vi ikke har evidens, der viser, hverken det ene eller det andet,” siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Ifølge Beskæftigelsesministeriets egne beregninger, vil arbejdspligten bidrage med 300 fuldtidsansatte årligt. Prisen for den gevinst er beregnet til 170 millioner kroner om året. Jeres beregninger viser vel derfor, at det er et forholdsvis dyrt redskab til at få disse mennesker i arbejde?

"Vi ikke har gjort det her før, og derfor har vi ikke bevis for, at det virker. Vi har heller ikke bevis for det modsatte."

"For mig er det afgørende, at vi her har en stor gruppe mennesker, som er kommet hertil fra udlandet, og som aldrig har været i fast arbejde. Nogle har været her kort tid, mens andre har været 10, 20 og 30 år i vores kontanthjælpssystem. Det synes jeg ikke, vi kan leve med."

"Jeg synes, vi skal gøre meget mere for at signalerer klart, at vi forventer, at de står aktivt til rådighed for vores arbejdsmarked."

KL frygter, at det her blot vil skabe endnu mere af det bureaukrati, I fra Christiansborg har lovet at fjerne. Er den kritik ikke berettiget?

"Jeg er med på, at det er en stor opgave at bede kommunerne løfte. Men jeg synes ikke, at alternativet er at sige, at vi lader dem være, som det er i dag."

"Med den ene hånd siger vi, at vi ønsker at fjerne bøvl, bureaukrati og proceskrav for nogle af de grupper, der er stærkest. Men samtidig skruer vi op der, hvor vi kan se, at arbejdsløsheden er markant højere end for andre grupper. Og det er tilfældet for mennesker med anden etnisk baggrund, der er kommet hertil fra udlandet, og aldrig er kommet i arbejde."

Men du har vel en opgave i at overbevise KL, FH og flere andre aktører om, at det her er et godt initiativ?

"Der er en opgave i at få det til at fungere i praksis, når vi kommer tættere på. Men vi har så stor en gruppe, som aldrig har været i arbejde, og som vi lige nu ikke forventer det store af. Det kan vi ikke være bekendt, samtidig med at vi har så godt gang i arbejdsmarkedet."

"Vi ved at det at være på kontanthjælp går i arv. Derfor skal vi selvfølgelig have denne gruppe med."

Der har jo været lidt tvivl om, om nyttejobs fortsat som udgangspunkt skal udgøre en betydelig aktivitet i arbejdspligten. Forholder det sig fortsat sådan?

“Det er klart intentionen.”

“Men det jeg også har sagt er, at for mig er det ikke målet, at flest mulige kommer i nyttejobs. For mig er målet, at gruppen bliver en aktiv del af vores arbejdsmarked.”

"Hvis man på det lokale plejehjem oplever, at der er pres på vagtplanen, og man kan tilbyde at tage nogle af de vagter. Så er det da meget bedre end at fortsætte i nyttejobs. Det samme gælder, hvis man får lyst til at starte på en sosu-uddannelse."

"Så for mig er det ikke et særskilt mål, at folk skal være i nyttejob. For mig er det et mål, at man kommer i gang med noget," siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Første udkast til lovforslaget forventes at blive præsenteret i slutningen af ugen. Siden følger en høringsperiode hen over sommeren, inden lovforslaget skal behandles i Folketinget.