Når politikere og centrale aktører i de kommende dage debatterer beskæftigelsespolitik i Allinge, ved de godt, at debatten først for alvor får vind i sejlene en god uges tid efter Folkemødet.

Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats forventes at fremlægge sine bud på en reform mandag den 24. juni.

Af den grund vil debatterne på Bornholm kredse om, hvad der venter på den anden side af den kommende reform. Ekspertgruppen fik en række bundne opgaver i sit opdrag: Sæt fokus på større frihed, forenkling og værdighed.

Får vi endelig det længe ventede opgør med bureaukrati, kontroltyranni og detailstyring, eller er der blot tale om gammel vin på nye flasker, spørger tænketanken Cevea i en folkemødedebat i morgen fredag.

Flere andre arrangementer kredser om samme emne. Både HK Danmark og den socialøkonomiske virksomhed Incita inviterer indenfor til debat om, hvor vi er på vej hen med fremtidens beskæftigelsesindsats?

Der er næppe tvivl om, at anvisningerne fra ekspertgruppen vil spille en markant rolle for det videre politiske arbejde. Ekspertformand Claus Thustrup Kreiner har for længst proklameret, at gruppen kommer med radikale anbefalinger.

Interessen samler sig særligt om, hvordan regnestykket skal gå op, når eksperterne skal skære en fjerdedel af det samlede budget. SVM har bestilt et forslag, der indeholder årlige besparelser på tre milliarder kroner.

Flere kilder tæt på processen peger på, at det har været et altoverskyggende fokus i ekspertgruppens arbejde. Eksperterne har i møder med interessenter og den nedsatte følgegruppe ofte påpeget, at de tre milliarder er en bunden opgave.

Kilder fortæller, at det er en skrøne at tro, at størstedelen af besparelserne kan findes ved at skære i bureaukratiet:

“Der kan måske findes nogle besparelser, men det er ikke der, det helt store besparelsespotentiale ligger”, lyder det.

NB-Beskæftigelse kommer her med tre nedslagspunkter og et par jokerere i de anbefalinger, vi kan forvente.

1. Målgrupper og indsatser skæres markant

Claus Thustrup Kreiner har tidligere nævnt, at ekspertgruppen har kigget mod en model med langt færre målgrupper i beskæftigelsessystemet end i dag.

Det vil formentlig indgå i forslagene, som dermed vil flugte med Reformkommissionens anbefalinger fra sidste år.

I dag er der 13 forskellige målgrupper i beskæftigelsessystemet. For hver af dem gælder der forskellige regler, f.eks. for aktive indsatser og rådighed. Men det er mere indviklet end som så. De 13 målgrupper er reelt inddelt i 39 undermålgrupper med forskellige regler.

Det er tidligere foreslået at reducere antallet til seks målgrupper.

En kilde fortæller, at ekspertgruppen har arbejdet med en model med blot fire målgrupper. Det har formanden dog afvist over for NB-Beskæftigelse.

Hvor ekspertgruppen lander, bliver vi klogere på den 24. juni. Men eksperterne arbejder ud fra et princip om, at der skal være så få målgrupper som muligt.

Reduktion i antallet af forsørgelsesydelser

Eksperterne kan formentlig ikke nøjes med færre målgrupper. Indsatser og samtaler for ledige vil også blive beskåret.

Aktiveringsindsatsen er blandt modstandere udskældt for at være et meningsløst tidsspilde. Tværtimod siger tilhængere, der peger på den som afgørende for Danmarks historisk lave arbejdsløshed.

“Der er uden tvivl nogle, som skal have færre tilbud fremadrettet, da det er et af de områder, hvor der kan ligge nogle ret store besparelser,” fortæller en kilde.

En anden kilde betegner det ligefrem som selve kernen i forenklingen af beskæftigelsessystemet.

“Når borgerne går fra en ydelse til en anden, vil der altid være en mulighed for at klage og måske forhandle sig til en anden ydelse. Men hver gang vi foretager et ydelsesskifte, som også indgår i et skifte af målgruppe, så har vi skabt et forhandlingsrum, som overskygger et fokus på job- og progression. Det koster enormt mange ressourcer.”

Nogle af de tilbud, som formentlig står for skud, er jobafklaringsforløb og ressourceforløb,

“Der bliver brugt en del ressourcer på at jobafklare de mest udsatte borgere, og af regeringens dagsorden fremgår det, at der skal findes en ny snitflade i forhold til, hvem der skal være en del af beskæftigelsesindsatsen, og hvem der skal rykkes over i socialindsatsen,” siger en kilde.

“Der kan laves en forholdsvis stor kortsigtet besparelse her, hvis snittet ændres.”

2. Løntimer, løntimer og atter løntimer

Det bliver svært at udforme fremtidens jobindsats uden løntimer til borgere i kanten af arbejdsmarkedet.

Da Reformkommissionen for et år siden kom med sine anbefalinger, blev løntimerne udråbt som et pejlemærke for fremtidens beskæftigelsesindsatsen. I ekspertgruppens opdrag hedder det, at den skal inddrage anbefalinger fra Nina Smith og Co.

Siden har Michael Rosholm, der har sæde i ekspertgruppen, og Væksthuset, blot forstærket aktualiteten.

Selvom forskere fra Rockwool Fonden for nyligt anførte, at de positive effekter af løntimer er overfortolket, ændrer det ikke på, at løntimer er selvskrevet på Claus Thustrup Kreiners blok.

Det lovede Michael Rosholm nærmest ved præsentationen af ny forskning sidst i april.

“Den nye analyse viser tydeligt, at der er noget, som vi skal kigge nærmere på som samfund. Vi skal forholde os til, hvordan vi får udnyttet potentialet omkring løntimer optimalt for de grupper, der har gavn af den indsats,” sagde Rosholm.

3. Virksomheder og civilsamfund skal præcis som private aktører spille en større rolle

For at undgå de samme fejl som systemet blev udsat for i midten af 00’erne, har ekspertgruppen uden tvivl kigget grundigt i historiebøgerne. Dengang skulle private aktører også spille en større rolle.

“Det blev ikke billigere, og det blev heller ikke nødvendigvis bedre.”

“Jeg tror, det er meget vigtigt, at man gør det for at få nogle leverandører ind, der har nogle særlige kompetencer, som kan løfte området. Det vil være en stor fejl, hvis man alene gør det, fordi man øjner en mulighed for at spare penge.”

Er den politiske retorik blødt en smule op?

Endelig er det værd at overveje, om den politiske retorik er blødt en smule op siden valgkampen, hvor politikerne nærmest stod i kø for at nedlægge jobcentrene.

Dengang konkurrerede de om, hvem der kunne hente de største besparelser på beskæftigelsesområdet. Pengene skulle bruges til at finansiere andre velfærdsløfter.

Siden har dansk økonomi udviklet sig mere positivt, end nogen havde forudset. Råderummet bliver ved med at vokse, så måske er behovet for milliardstore besparelser mindre nu, end da SVM indtog regeringskontorerne.

Kan det endda tænkes, at valgkampens hårde retorik har kastet noget godt af sig?

“Det er også min opfattelse, at politikerne har fået et lidt mere nuanceret indblik i, hvad der rent faktisk foregår på jobcentrene siden valgkampen. Mange har fået øjnene op for fordelene ved den aktive beskæftigelsesindsats, og de ting der fungerer rigtig godt ved vores model,” fortæller en kilde.

Måske har ekspertgruppen allerede taget bestik af udviklingen. Selvom dens opgave fortsat er, at der skal findes tre milliarder kroner inden 2030, vil gruppen samtidig pege på besparelsernes konsekvenser.

Det bliver så op til politikerne, om de er klar til at renoncere på tidligere ufravigelige krav.

Der er i det mindste noget der tyder på, at fornuften er ved at indfinde sig.

Liberal Alliances nye beskæftigelsesordfører, Sólbjørg Jakobsen, har tidligere kaldt beslutningen om at lukke jobcentrene et stort stort ‘bluffnummer'.

Og på en konference arrangeret af KL og Fagbevægelsens Hovedorganisation i tirsdags om arbejdspligten forsøgte Sólbjørg Jakobsen heller ikke at skjule sin utilfredshed med SVMs beskæftigelsespolitik:

“Jeg har en fornemmelse af, at man handler meget flagrende. Man har ikke en overordnet strategi. Der er behov for at finde en fælles retning.”