
- Foto: Katrine Boyer Grube, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Nyt værktøj fra STAR viser efterspørgsel på kompetencer
Et nyt redskab fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) giver indsigt i, hvilke kompetencer danske arbejdsgivere efterspørger til specifikke stillinger.
Udgivet: 13/06/2024
Et nyt kompetenceværktøj giver et overblik over, hvilke kompetencer der efterspørges i et jobopslag.
Det er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), som har udviklet værktøjet, hvor der kan søges på forskellige stillingsbetegnelser, og hvor man kan se, hvilke kompetencer der kræves for at besidde stillingen.
En søgning på specifikke kompetencer viser desuden, hvilke stillinger der matcher.
"Værktøjet kan fx hjælpe jobcentre, den ledige, uddannelsesinstitutioner og andre interesserede med, hvor den lediges eksisterende kompetencer kan bringes i spil, eller hvilke kompetencer der er særligt efterspurgt," skriver STAR.
Du kan dykke ned i kompetenceværktøjet i STARs statistikbank her.
Sidst opdateret: 13/06/2024 - 09:03










































