Som noget nyt har Beskæftigelsesministeriet fokus på, hvordan det går unge 10 år efter, de har angivet, at de har et dårligt mentalt helbred.

Som noget nyt har Beskæftigelsesministeriet fokus på, hvordan det går unge 10 år efter, de har angivet, at de har et dårligt mentalt helbred. - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Unges dårlige mentale helbred forringer jobchancer

Mistrivsel og dårligt mentalt helbred i ungdomsårene påvirker chancerne for at opnå uddannelse og job senere i livet. Det fremgår af en ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet.

Udgivet: 18/06/2024

Kasper Rasmussen

Redaktør

Del artiklen:

Angst, søvnløshed og bekymringer for fremtiden er en del af hverdagen for mange unge.

Nu viser en helt ny undersøgelse, at det også påvirker chancerne for at opnå både uddannelse og job senere i livet.

Det fremgår af Beskæftigelsesministeriets halvårlige rapport »Status på arbejdsmarkedet«, som udkommer tirsdag.

Som noget nyt har ministeriet fokus på, hvordan det går unge 10 år efter, de har angivet, at de har et dårligt mentalt helbred. Tallene viser, at ti år efter er kun 56 procent i beskæftigelse. Det samme gælder for 73 procent af jævnaldrende unge.

Afgørende med rummeligt arbejdsmarked

Baseret på Den Nationale Sundhedsprofil har Beskæftigelsesministeriet opgjort, at mere end hver femte ung (22 procent) mellem 16 og 29 år havde et dårligt selvvurderet mentalt helbred i 2021. Det er mere end en fordobling siden 2013.

"Det er et problem, at flere og flere af vores unge har det mentalt dårligt. Det går ud over deres mulighed for at få job og uddannelse, og de har større risiko for at ende på offentlig forsørgelse end deres jævnaldrende. Regeringen har afsat midler til psykiatrien, men det er også afgørende, at vi får et mere rummeligt arbejdsmarked, hvor der er plads til, at unge kan bidrage med de kompetencer, de har og hermed kan være en del af fællesskabet," siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen i en pressemeddelelse.

Fik du læst?

Økonom ser potentielt fald i ledighed som bemærkelsesværdigt

31 procent af unge med mentalt dårligt helbred er på offentlig forsørgelse ti år efter, mens det tilsvarende tal for jævnaldrende kun er 15 procent. Desuden er de oftere på førtidspension (6 procent) end deres jævnaldrende (1 procent) ti år efter, de har angivet, at de har et dårligt mentalt helbred.

Udover temakapitlet om unge med dårligt mentalt helbred ser "Status på Arbejdsmarkedet" nærmere på blandt andet udviklingen i beskæftigelsen, virksomhedernes rekrutteringsudfordringer og udviklingen på kontanthjælps- og sygedagpengeområdet.

Desuden indeholder publikationen et afsnit om udviklingen i antallet af unge med fritidsjob.

Sidst opdateret: 18/06/2024 - 09:08

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]