Regler, kontrol og tyranni.

Vi har hørt det før. Reglerne på beskæftigelsesområdet er blevet så omfattende og komplicerede, at de reelt modarbejder indsatsen i landets jobcentre. Sådan har budskabet længe lydt fra Kommunernes Landsforening (KL).

Men nu kommer KL for første gang med et konkret bud på et alternativ.

Står det til KL skal en mere enkel og fokuseret styringsmodel danne fundamentet for fremtidens indsats. Den skal sikre, at beskæftigelsesindsatsen også i praksis styrkes.

"Det er en helt ny måde at styre og vurdere beskæftigelsesindsatsen på, hvor kommunerne måles på resultater. Dét, der tæller, er, om vi får de ledige og sygemeldte hurtigt i job eller uddannelse og forebygger langvarig, offentlig forsørgelse. Tælleri og dokumentation skal vige pladsen for et fokus på resultater," lyder det fra formanden for KL’s arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg Peter Rahbæk Juel (S) i en skriftlig kommentar til NB-Beskæftigelse.

Den nye mål-, og styringsmodel blev for nylig sendt til regeringens ekspertgruppe, som om ganske få uger kommer med en række anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats, bekræfter han.

Ressourcerne bruges forkert i dag

I dag styres kommunerne blandt andet på statsrefusion, på lovkrav til afholdelsen af samtaler og tilbud, på lovpligtig revision og løbende revisionsrapporter samt ministermål og et hav af tilsynsmålinger og benchmarkings.

Der kan isoleret set argumenteres for betydningen af hvert enkelt element, men kombinationen af styringsmekanismer, mål og det samlede tilsyn medfører en massiv overstyring af beskæftigelsessystemet, påpeger Peter Rahbæk Juel.

"Når fokus, som nu, er på at overholde dokumentations- og proceskrav, resulterer det i, at opgaven ikke løses på den mest hensigtsmæssige måde. Vi har et alt for stort fokus på aktivitet og rettidighed, der betyder, at vi får aktivitet for aktivitetens skyld – altså samtaler for samtalernes skyld og ikke for at for at hjælpe borgerne bedst muligt."

"Det har den konsekvens, at vi bruger ressourcerne forkert og spænder ben for en effektiv jobrettet indsats for både jobparate og mere udsatte ledige," mener Peter Rahbæk Juel.

Kommunerne skal vurderes på deres resultater

Landets kommuner skal vurderes på deres resultater. Og proceskrav bør omvendt i meget vidt omfang undgås.

Det skal være et politisk ansvar i hver kommune, at der leveres en individuel, meningsfuld og effektiv indsats over for alle borgere og en god virksomhedsservice over for alle virksomheder.

KL mener fuldt ud, at Folketinget og relevante aktører fortsat skal kunne følge kommunernes resultater og indsats via offentligt tilgængelige data f.eks. på Jobindsats.dk. KL mener også, at kommunerne skal måles på den service, som ydes overfor borgere og virksomheder.

Men KL anbefaler, at resultatopfølgning suppleres med landsdækkende borger- og virksomhedsundersøgelser," fremgår det af udspillet.

"Vi foreslår, at borger- og virksomhedsundersøgelser bruges systematisk i opfølgning på beskæftigelsesindsatsen. Vi har mange dygtige medarbejdere i jobcentrene, som sammen med borgeren kan finde de rigtige løsninger. Derfor giver det mening, at vi i langt højere grad giver medarbejderne frihed til at tage udgangspunkt i deres faglighed og den enkelte borgers situation, så de bedst muligt kan hjælpe dem tilbage på arbejdsmarked," siger Peter Rahbæk Juel.

Tilsyn og kontrol bør fylde mindre hos STAR

Kommunerne har fortsat behov for en national understøttelse af den lokale beskæftigelsesindsats.

Men Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) bør fremover i højere grad have fokus på metodeudvikling.

"Tilsyn og kontrol skal fylde mindre, og styrelsen skal i stedet være et videnshus, som understøtter den lokale indsats med faglig viden, data og analyser," fremgår det af udspillet.

KL foreslår konkret nedenstående model

Politiske mål

Folketinget og Beskæftigelsesministeriet skal som i dag udstikke den overordnede retning for den nationale beskæftigelsesindsats. Lokalpolitikerne skal forholde sig til de nationale mål samt fastsætte øvrige relevante lokale mål, som udmøntes i den lokale beskæftigelsesstrategi.

Resultater og styring

Kommunerne skal måles på resultater, dvs. hurtigt at få ledige/sygemeldte i job eller uddannelse og forebygge langvarig, offentlig forsørgelse. Derfor bakker KL op om Beskæftigelsesministeriet benchmarkingmodel, hvor kommunernes resultater vurderes ved at se på, hvor mange borgere, der er på offentlig forsørgelse i den enkelte kommune, sammenholdt med det forventede antal på forsørgelse beregnet på baggrund af den enkelte kommunes rammevilkår.

KL mener dog samtidig, at der er behov for at lade den nuværende rangering af kommunerne udgå. Rangeringen giver anledning til meget diskussion og oplevelse af uretfærdighed, og det svækker selve benchmarking-modellens legitimitet.