Økonomiprofessor Nina Smith er optimist forud for ekspertgruppens anbefalinger om få uger.

Sådan lød det fra den tidligere formand for Reformkommissionen, da hun tirsdag i denne uge deltog i et arrangement hos videnshuset Cabi om fremtidens beskæftigelsesindsats.

Her blev Reformkommissionens anbefalinger genbesøgt. De vil formentlig også få nyt liv, når vi sidst i juni kan se frem til nye anbefalinger fremtidens beskæftigelsesindsats.

Af ekspertgruppens opdrag er de nemlig blevet pålagt at inddrage de anbefalinger, som Reformkommissionen med Nina Smith i spidsen præsenterede for præcist et år siden.

"Jeg mener, at vi i Reformkommissionen klart afdækkede, at der er et enormt stort potentiale i at forenkle beskæftigelsesindsatsen. Og mit indtryk er, at tingene bevæger sig i den rigtige retning. Derfor er jeg optimistisk," siger Nina Smith til NB-Beskæftigelse

Men en ting er ekspertgruppens anbefalinger. Skal de efterfølgende realiseres, kræver det, at politikerne på Christiansborg sidenhen også tør skifte retning.

Fjerner man reglerne, er der en risiko for, at kommunerne vil gøre tingene forskelligt. Derfor kræver det mod fra politikernes side at leve op til det lovede opgør med bureaukratiet, mener Nina Smith.

"Diskussionen om jobcentrene har været noget forkludret. Langt de fleste gør det utrolig godt, når det gælder ledige, som alene har det problem, at de er uden job i en kortere periode. Historisk mange er i beskæftigelse. Opgaven er nu, at flere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtager og udsatte unge kommer med. Her har vi nogle udfordringer," lyder det fra den tidligere formand for Reformkommissionen.

Detailregulerede styring er ødelæggende

Nina Smith peger på den detailregulerede styring som decideret ødelæggende for en god beskæftigelsesindsats. Fremfor at hjælpe nogle af de mest udsatte, skal de kommunale medarbejdere i dag mest have fokus på, at alle regler overholdes. Ellers risikerer de konsekvenser i form af skærpet tilsyn og revisionspåtegninger.

Derfor er der et akut behov for, at virkeligheden og de fine politiske visioner om frisættelse begynder at ligne hinanden i højere grad, fastslår Nina Smith.

"Men den store dark horse er, at ekspertgruppen er blevet pålagt at finde besparelser på tre milliarder kroner. Jeg tror, det er meget uklogt, hvis vi skal lykkes med at få de udsatte borgere tilbage i job. For hvis potentielle besparelser ved forenklinger af bureaukratiet blot går til at dække det hul, bliver det svært i mange kommuner at yde en ordentlig indsats for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet."

"Derfor håber jeg virkelig, at politikerne kan besinde sig i forhold til de bebudede besparelser," tilføjer Nina Smith.

Virksomhederne er nøglen

Der er brug for, at virksomhederne får tildelt en mere central rolle i fremtidens beskæftigelsesindsats, lød det tirsdag til Cabis fremtidsdialog, som blev afholdt i København.

Her var 30 beslutningstagere fra erhvervsuddannelser, virksomheder, fagbevægelsen, arbejdsgiverorganisationer, kommuner og interesseorganisationer samt forskere samlet for at debattere, hvordan beskæftigelsesindsatsen bedst kan designes, så virksomhederne får en større rolle.

Ifølge Cabis direktør Mette Rønnau er det nemlig en smule paradoksalt, at virksomhederne ikke er nævnt med et ord i ekspertgruppens kommissorium.

Nina Smith er enig. Hun fremhæver, at Michael Rosholm og Væksthusets seneste analyse netop påviser, at over halvdelen af de aktivitetsparate borgere, som kommer i småjobs med løntimer, efter to år har været i stand til at komme tættere på arbejdsmarkedet.

"Virksomheder kan noget andet, end det offentlige er i stand til. At få en lønseddel gør noget ved mennesker, deres selvforståelse og deres selvtillid," siger hun.

Sidste år anbefalede Reformkommissionen netop, at løntimer bliver et pejlemærke i fremtidens beskæftigelsesindsats.

"Det er derfor en meget vigtig dagsorden, at det skal gøres lettere for virksomhederne at ansætte udsatte borgere. Det er det ikke i dag. Der skal f.eks. gøres langt mere for at hjælpe virksomhederne med alt det administrative bøvl, der er forbundet med at få ansatte på få timer," mener Nina Smith.

Men en bedre indsats for at få flere udsatte i arbejde stemmer dårligt overens med milliardstore besparelser på landets jobcentre.

"Når kommunerne bliver pålagt endnu en milliardbesparelse, så kan jeg godt frygte, at man risikerer at rulle noget af alt det fornuftige, som er i gang i flere kommuner, tilbage. Det er utroligt ærgerligt," siger Nina Smith.

Derfor er der ifølge Reformkommissionens formand behov for i første omgang at ”investere” i indsatsen.

"Gjorde man det i stedet i den rækkefølge, tror jeg på, at der sidenhen kommer besparelser, hvis det er sådan, at man lykkes med strategien. Men jeg er godt nok bekymret for at begynde med besparelserne.”

Ninna Smith holdte oplæg med titlen ´'Reformkommissionen genbesøgt: Virksomhederne er nøglen i beskæftigelsesindsatsen - hvilken nytænkning kalder det på' mandag, da Videnshuset Cabi inviterede til fremtidsdialog i København.