Af Ella Petersen, udviklingschef i Cabi

Med analysen 'Lønner det sig at få løntimer på vejen mod job?' udarbejdet af Aarhus Universitet og den socialøkonomiske virksomhed Væksthuset, er der endelig sat en meget tyk streg under, at løntimer er et af de bedste redskaber til at få og fastholde aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i job.

Analysen, der baserer sig på data fra 93.462 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, viser, at lidt over halvdelen af dem enten er i fuldtidsjob eller bidrager til egen forsørgelse via et lønnet arbejde i færre timer to år efter den første løntime. For den samlede gruppe aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er tallet 12 procent i samme periode.

I Cabi har vi længe vidst, at løntimer virker, men med den nye analyse er det første gang, vi på baggrund af et stort datagrundlag ser konkrete tal på, hvilke potentialer der er i at give mennesker på kontanthjælp en reel løn for nogle timers arbejde om ugen. Med tallene i hånden vil det bestemt ikke være overraskende, hvis løntimer bliver indført som et nærmest obligatorisk redskab i jobcentrenes værktøjskasse i forbindelse med den forestående reform af beskæftigelsesindsatsen.

Manglende incitamenter til bruge løntimer

På baggrund af vores daglige dialog med job- og virksomhedskonsulenter overalt i landet er det imidlertid vores erfaring, at der er brug for at arbejde på to fronter, hvis endnu flere borgere skal ende i lønnede timer.

Det kalder for det første på en ændring i den incitamentsstruktur, der præger beskæftigelsesindsatsen. I dag bliver jobcentrene målt på en række forskellige områder. Antallet af kontanthjælpsmodtagere, der kommer i job med lønnede timer, er bare ikke et af dem. Når job- og virksomhedskonsulenterne ikke bliver målt på, hvor mange borgere de får i job med lønnede timer, men samtidig skal leve op til mange andre målepunkter, er det vel ikke specielt overraskende, at incitamentet til at bringe løntimer i spil i deres dialog med virksomhederne ikke er ret stort.

Det manglende incitament betyder også, at landets job- og virksomhedskonsulenter - helt naturligt kan man sige - ofte ikke er klædt ordentlig på til at tale ind i virksomhedernes behov for arbejdskraft på få timer. Men det er der virkelig behov for. I en undersøgelse, som Jysk Analyse gennemførte for Cabi i efteråret 2023, fortalte 43 procent af de virksomheder, som havde fravalgt at ansætte mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, at de ikke havde de rette opgaver eller opgaver nok.

Mange virksomheder har desværre en tendens til udelukkende at tænke i fuldtidsstillinger. For i de tilfælde, hvor virksomhederne får hjælp af job- og virksomhedskonsulenten til at se ind i deres opgaveportefølje, viser det ofte, at de rent faktisk har mange uløste småopgaver og at faglærte unødigt bruger tid på småopgaver, som kan blive til lønnede timer til ledige kontanthjælpsmodtagere, der måske ikke kan holde til at arbejde fuld tid.

Øvelsen for job- og virksomhedskonsulenterne er derfor at hjælpe virksomhederne med at få øje på de konkrete opgaver.

Åbningerne viser sig ofte, når konsulenterne giver sig tid til at lære virksomhedens forretning og branchen at kende, og ved at være vedholdende i snakken med direktørerne om deres udfordringer. Måske er den primære udfordring grøn omstilling eller at tiltrække en bestemt faggruppe. Så gælder det om at blive siddende og bistå direktøren med at omsætte udfordringerne til småopgaver.

Fordi det, alt andet lige, er en omkostning for virksomhederne at skulle punge ud med lønnede timer frem for at have en ’gratis’ virksomhedspraktikant tilknyttet, gælder det i særlig grad for virksomhedskonsulenten om at tage udgangspunkt i forretningen i dialogen ude i virksomhederne.

For faktum er, at alle gør sig mere umage, når der er løntimer i spil. Arbejdsgiveren gør sig mere umage for at finde de rette opgaver, der er værd at betale løn for. Den ledige oplever at være betydningsfuld på arbejdspladsen og bliver ekstra motiveret af at få løn, og typisk gør virksomhedskonsulenten sig også ekstra umage med at skabe det helt rigtige match mellem arbejdsplads og ledig.

Men da det er et nyt afsæt i mange kommuner at lade beskæftigelsesindsatsen udspringe af virksomhedernes forretning, er det klart, at omstillingen tager tid at implementere.

Det handler i sidste ende om at få alle til at indse, at flere borgere i lønnede timer er mere bæredygtigt på den lange bane – både for samfundet som helhed og for de virksomheder, der kan få løst nogle af deres rekrutteringsudfordringer.