- Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Regeringen spår et fald i beskæftigelsen på 18.000 personer til næste år

Presset på arbejdsmarkedet er aftagende. Men beskæftigelsen vil fortsat ligge på et højt niveau, fremgår det af økonomisk redegørelse fra regeringen.

Udgivet: 21/05/2024

Kasper Rasmussen

Redaktør

Del artiklen:

"Vi må forvente en afdæmpning på arbejdsmarkedet efter de seneste års betydelige stigning i beskæftigelsen."

Sådan lyder det i en ny økonomisk redegørelsen fra regeringen.

I prognosen skønnes beskæftigelsen således at falde med 18.000 personer i 2025.

Det betyder, at beskæftigelsen gradvist vil nærme sig sit strukturelle niveau efter en stigning på 13.000 personer i 2024.

"Beskæftigelsen har længe befundet sig på et tårnhøjt niveau, så det er vurderingen, at vi vil se en vis tilpasning. Men vi forventer ikke et omfattende tilbageslag, for dansk økonomi står på et bundsolidt fundament," lyder det fra økonomiminister Stephanie Lose (V) i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under grafen.

Beskæftigelsen falder primært i land- og yderkommuner

Kigger man på udviklingen landets kommuner, tegner der sig også et billede af, at udviklingen i beskæftigelsen er begyndt at vende.

Fik du læst?

Analyse: Unge har stor andel i rekordhøj beskæftigelse

I løbet af 2022 var der således blot tre kommuner med en negativ vækst i beskæftigelsen. Men i fjerde kvartal af 2023 oplevede 33 kommuner et fald i beskæftigelsen sammenlignet med året forinden.

"Indtil videre er det primært land- og yderkommuner, der har haft faldende beskæftigelse, og faldene har været begrænsede både relativt og i antal. De er desuden sket fra et højt niveau for beskæftigelsen og lavt niveau for ledigheden på tværs af kommuner," står der i den økonomiske redegørelse.

Tendensen peger dog mod en svagere udvikling overordnet set. Samtidig er der nu færre kommuner med høje vækstrater i beskæftigelsen. At der fortsat er fremgang skyldes, at beskæftigelsen stadig vokser i de større byer, som udgør en relativt høj andel af den samlede beskæftigelse, fremgår det af redegørelsen.

Sidst opdateret: 21/05/2024 - 09:37

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]