Ifølge NB-Beskæftigelses vil beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen i løbet af de kommende dage præsentere en aftale om sygedagpenge.

Ifølge NB-Beskæftigelses vil beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen i løbet af de kommende dage præsentere en aftale om sygedagpenge. - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

NB-Beskæftigelse erfarer: Aftale om sygedagpenge lander i denne uge

Om få dage vil en aftale om justeringer af sygedagpengeregler falde på plads, fortæller flere kilder til NB-Beskæftigelse.

Udgivet: 11/03/2024

Kasper Rasmussen

Redaktør

Del artiklen:

Nu skulle den være god nok.

I løbet af de kommende dage vil beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) sammen med forligskredsen bag sygedagpengereformen præsentere en række justeringer af sygedagpengeområdet, som skal gøre reglerne på området mindre komplekse og øge fleksibiliteten i indsatsen.

Da partierne senest mødtes for snart 14 dage siden, var det også med henblik på at lukke en aftale. Men dengang lykkedes det ikke.

Fik du læst?

Analyse: Justeringer af sygedagpenge rykker tættere på

Det skyldtes ifølge NB-Beskæftigelses oplysninger uenigheder om enkelte elementer i udspillet, som beskæftigelsesordfører for Dansk Folkeparti (DF), Nick Zimmermann, og SF's arbejdsmarkedsordfører, Karsten Hønge, havde behov for at vende med partiernes bagland.

Det handlede om de justeringer af rehabiliteringsteams, som skal gøres mere fleksible - så de ikke længere er obligatoriske.

Både hos DF og SF er man bekymrede for borgernes mistede rettigheder, som ændringen ifølge dem medfører.

Det bekræfter Karsten Hønge.

"Vi synes, at borgerne skulle have en mulighed for at få deres sag forbi et rehabiliteringsteam, hvis samarbejdet med deres sagsbehandler ikke går godt. Det er der er jo eksempler på. Derfor synes vi, at man skulle komme borgerne i møde. Men det var der ikke opbakning til," siger SF's beskæftigelsesordfører.

Desuden havde han gerne set, at borgerne kunne få indflydelse på, hvem der skulle sidde med i deres rehabiliteringsteam.

Han henviser til, at formålet med justeringerne er at forhindre, at mange af de mest syge kommer i klemme.

"Vi går med i aftalen uden den indrømmelse - men med en løftet pegefinger om, at det er noget, vi har tænkt os at følge tæt," siger Karsten Hønge.

Aftalen faldt allerede på plads i uge 8. Men fordi flere ordførere var på udvalgsrejser i sidste uge, har præsentationen ladet vente på sig.

Fik du læst?

2024 bliver et skelsættende år på beskæftigelsesområdet: Tre ting vi bør holde øje med

Sidst opdateret: 12/03/2024 - 11:08

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]