Der er ikke tegn på, at alvorligt syge sendes i beskæftigelsesrettede tilbud uden hensyn til deres helbred. Alligevel kan der være flere udfordringer i det nuværende sygedagpengesystem.

Det konkluderer beskæftigelsesministerens lovede kulegravning af reglerne i sygedagpengesystemet, som netop er afsluttet.

Reglerne er for komplekse, der er for mange proceskrav, og så er der strukturelle udfordringer i forhold til jobafklaringsforløb, revurderingstidspunktet, og den måde forlængelsesreglerne virker på.

Udfordringerne gælder på tværs af sygedagpengemodtagere, fremgår det af konklusionen.

Resultatet er blandt andet kommet på baggrund af en workshop for en række kommuner, der har været en del af ministeriets afdækning af sygedagpengereglerne, ligesom input fra efterårets stormøde er inddraget.

Det seneste år har der været 460.000 borgere i et sygedagpengeforløb, heraf var cirka 8.000 alvorligt eller livstruende syge, og af dem var 438 i aktivering, fremgår det af analysen.

Samlet viser den altså, at det er en lille andel, som under deres alvorlige sygdomsforløb deltager i beskæftigelsesrettede tilbud.

De kommuner, som deltog på workshoppen hos STAR, angiver, at de vurderer, at det ofte er tilbud, som borgeren selv ønsker, for eksempel mestringsforløb eller andre tværfaglige forløb.

Derudover har hverken Ankestyrelsen, patientforeninger eller fagforeninger givet udtryk for, at de oplever udfordringer med, at alvorligt syge borgere kommer i beskæftigelsesrettede tilbud, fremgår det.

Jobafklaringsforløb og revurderingstidspunkt bør afskaffes

I de tilfælde, hvor alvorligt syge alligevel oplever at komme i klemme i sygedagpengesystemet, opstår de typisk ved overgangen til jobafklaringsforløb.

De klagesager, som Ankestyrelsen typisk ser vedrørende alvorligt syge borgere, handler om, at borgeren ikke har kunnet få forlænget sine sygedagpenge og derfor er overgået til jobafklaringsforløb, står der i analysen.

Der var da også derfor enighed på tværs af workshops samt stormødet om, at overgangen til jobafklaringsforløb er svær for borgeren. Det skyldes blandt andet, at borgeren går ned på en lavere ydelse, bliver omfattet af et andet regelsæt og typisk vil skifte sagsbehandler, fordi de skifter ydelse.

Mange pegede derfor på, at jobafklaringsforløb helt bør afskaffes, og i stedet bør man lade de pågældende borgere blive i sygedagpengesystemet, eventuelt på et gradueret ydelsesniveau.

Også revurderingstidspunktet skaber problemer og bør afskaffes, lød det på workshoppen. Det skyldes, at det ligger for tidligt, da mange syge borgere ikke kan nå at blive helbredsmæssigt afklaret inden for 22 uger.

Når det gælder forlængelsesreglerne pegede flere på, at de er med til at skabe forskelsbehandling i systemet. Reglerne er komplicerede og svære at forklare til borgeren, som kan opleve det uretfærdigt ikke at kunne få forlænget sine sygedagpenge.

Derfor lyder et forslag at lave nye forlængelsesregler eller at justere de nuværende, så det sikres, at man kan forblive på sygedagpenge, mens man modtager efterbehandling eller afventer udredning grundet ventetid i sundhedsvæsenet.

Minister indkalder til forhandlinger

Analysen vil nu blive fulgt op af en kritisk reformgennemgang, og forhandlingerne om eventuelle ændringer af sygedagpengereglerne begynder allerede i januar.

Det meddeler beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i et brev til Folketingets beskæftigelsesudvalg.

Læs om hovedkonklusionerne fra afdækningen af reglerne for alvorligt syge i sygedagpengesystemet her.