Beskæftigelsesfrekvensen for 30-59-årige efterkommere fra ikke-vestlige lande steg med 1,3 procentpoint fra 2021 til 75,7 pct. i 2022.

For indvandrere fra ikke-vestlige lande steg beskæftigelsesfrekvensen med 1,2 procentpoint til 66,4 pct. Til sammenligning var udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer med dansk oprindelse med en stigning på 0,4 procentpoint fra 2021 til 2022.

Cheføkonom i Dansk Metal, Erik Bjørsted glæder sig over fremgangen, som han tilskriver de gode konjunkturer:

”Hovedårsagen til at så mange indvandrere er kommet i arbejde er, at der siden 2015 overordnet set har været gode konjunkturer. Især efter pandemien har arbejdsgiverne hungret efter arbejdskraft. Derfor har det været lettere for ikke-vestlige indvandrere at finde et arbejde,” skriver han i en skriftlig kommentar.

Tallene fra Danmarks Statistik dækker frem til og med 2022, men kigger man på udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen for i år, er fremgangen fortsat, siger Erik Bjørsted:

”Når man ser bort fra ukrainere, er mere end 25 procent af jobfremgangen det seneste år trukket af ikke-vestlige indvandrere. I disse år bliver der færre danskere i den arbejdsdygtige alder, og uden den ikke-vestlige arbejdskraft ville vi ikke have haft en lige så stor jobfremgang.”

Det er ifølge Erik Bjørsted især de ikke-vestlige kvinder, som er kommet bedre med.