Når arbejdspligten træder i kraft i 2025, bliver det op til kommunerne at tilrettelægge et forløb for de personer, der bliver omfattet af den nye pligt til at arbejde 37 timer om ugen.

Og går kommunerne konstruktivt til værks, kan der godt komme noget godt ud af den ellers udskældte arbejdspligt.

Det mener projektleder og seniorkonsulent i videnshuset Cabi, Trine Rask Thomsen.

"Kommunerne skal fokusere på, hvordan man med arbejdspligten fastholder et jobrettet fokus og dermed får flest muligt i arbejde - i stedet for at have fokus på, at flest muligt kommer i aktivitet," siger hun til NB-Beskæftigelse.

Arbejdspligten er rettet mod personer, der er kommet til Danmark fra udlandet, som i dag modtager offentlige ydelser. Når det gælder nyankomne indvandrere, som i forvejen får en aktiv indsats, betyder den nye aftale, at paletten åbnes op, vurderer Trine Rask Thomsen.

"Der lægges i virkeligheden op til, at de får nogle mere fleksible rammer med aftalen, end tidligere, og det synes jeg, er positivt. I arbejdspligten kan danskundervisning stadig indgå ligesom flere andre beskæftigelsesrettede og opkvalificerende indsatser tilføjes."

"I dag er det primært værktøjerne praktik eller danskundervisning, der bliver brugt til de nyankomne" siger hun.

Trine Rask Thomsen mener helt overordnet, at det handler om at tage udgangspunkt i den enkelte borger og have et tydeligt mål. Man skal bruge arbejdspligten klogt, siger hun.

Det forventes, at omkring 22.000 personer vil blive omfattet af arbejdspligten, og for de mest sårbare kan nyttejob fungere som trædesten eller træningsbane ind på arbejdsmarkedet, vurderer hun.

"I jobcentrene bør man være meget tydelig på, hvad formålet er med indsatsen for den enkelte borger. Uanset om det er en nytteindsats, en virksomhedspraktik eller om det er danskundervisning, man igangsætter," siger Trine Rask Thomsen.

Har været bekymret

Trine Rask Thomsen lægger ikke skjul på, at hun selv har været bekymret for, om arbejdspligten vil gøre mere skade for integrationen på arbejdsmarkedet end gavn.

"Det går jo faktisk i den rigtige retning, og det seneste år har vi fået langt flere med, end vi tidligere har formået. Derfor har min bekymret været, om arbejdspligten betyder, at man nu kan føle sig presset til at finde på aktiviteter for at få fyldt tiden for den ledige ud. Det ville jo være katastrofalt i en tid, hvor der i høj grad er mangel på arbejdskraft i virksomheder," mener hun.

"I virkeligheden skal kommunerne blive ved med at gøre det, de allerede gør i dag, selv om de nu bliver mødt med nye krav: Det vil sige at tage udgangspunkt i den enkelte borger. Få sat et tydeligt mål for borgere, og så handler det om at igangsætte de indsatser, der skal til, for at det lykkes," siger Trine Rask Thomsen.

Selvom hun mener, at der kan komme noget godt ud af arbejdspligten, har hun fortsat sine betænkeligheder.

"Man kan støde på den opfattelse, at mange ikke-vestlige kvinder ikke vil arbejde. Den er forkert. Vi ved fra flere undersøgelser, at det vil rigtig mange af dem som udgangspunkt gerne."

"Derfor håber jeg igen, at kommunerne bruger anledningen til at igangsætte nogle forløb, der giver mening for den enkelte, og at virksomhederne også er åbne for at give dem chancen, for så kan der i sidste ende komme noget godt ud af det," lyder det fra Trine Rask Thomsen.

Hun håber, at erhvervslivets gode erfaringer blandt andet med ukrainske flygtninge også vil komme de ikke-vestlige kvinder til gavn, når arbejdspligten træder i kraft i 2025.