Direktør hos STAR Jens Erik Zebis skal afskedige medarbejdere som konsekvens af to midlertidige bevillinger udløber.

Direktør hos STAR Jens Erik Zebis skal afskedige medarbejdere som konsekvens af to midlertidige bevillinger udløber. - Foto: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

STAR skal nedlægge 39 stillinger

18 medarbejdere hos STAR er varslet afskediget, men de vil få følgeskab af flere til næste år. Det skyldes primært udløb af bevillinger.

Udgivet: 21/11/2023

Kasper Rasmussen

Redaktør

Del artiklen:

I alt 39 stillinger skal nedlægges hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

18 medarbejdere er allerede varslet afskediget, og yderligere 21 vil blive varslet til næste år.

Det skyldes primært udløb af bevillinger, oplyser styrelsen til NB-Beskæftigelse.

Mens efterårets afskedigelser skyldes en mindre bevilling til voksen-, efter- og videreuddannelsessystemet (VEU), skyldes de kommende øvrige forhold.

Med en trepartsaftale fra 2017 fik STAR fra 2018-2021 en ekstra bevilling til at ansætte VEU-koordinatorer rundt i landet for at styrke samarbejdet mellem aktørerne i voksen-, efter- og videreuddannelsessystemet.

Efterfølgende er denne aftale ad to omgange forlænget med et år, og den nuværende bevilling på ca. 26 millioner kroner udløber derfor ved udgangen af 2023.

I september blev der indgået en ny trepartsaftale om voksen-, efter- og videreuddannelsessystemet. Med denne aftale gøres VEU-koordinatorernes indsats til et permanent initiativ, men indsatsen videreføres på et lavere niveau end hidtil med en årlig bevilling på 12 millioner kroner fra 2024 og frem.

"Aftalen betyder derfor, at det har været nødvendigt at tilpasse antallet af medarbejdere på VEU-området, så det passer til den nye lavere bevilling. Konkret har styrelsen derfor afskediget 18 medarbejdere i september 2023, svarende til 18 årsværk," skriver STAR.

Initiativ målrettet manglen på arbejdskraft udløber også

Foruden den mindre bevilling til VEU har STAR i 2022 og 2023 også haft en midlertidig bevilling på 12 millioner kroner i hvert af årene til særlige initiativer målrettet brancher, der mangler arbejdskraft.

Bevillingen blev afsat som følge af en politisk aftale med arbejdsmarkedets parter og KL om afhjælpning af mangel på arbejdskraft i oktober 2021.

Så samlet set skyldes faldet i årsværk fra 2023 til 2024 primært udløbet af den midlertidige VEU-bevilling og udløbet af en midlertidig bevilling til initiativer vedr. mangel på arbejdskraft," skriver STAR.

Sidst opdateret: 21/11/2023 - 13:32

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]