Siden evalueringen af et fireårigt forsøg viste, at a-kasserne i gennemsnit er dårligere til at få dagpengemodtagerne i job end kommunerne, har debatten om a-kassernes overtagelse af ledige fra årsskiftet fået nyt liv.

Det har vakt undren, at slutevalueringen af a-kasseforsøget blev offentliggjort lige præcis efter, at kommunalpolitikere, jobcenterchefer og andre var gået hjem fra årets store beskæftigelsespolitiske konference JobCAMP, hvor beskæftigelsesministeren også deltog.

Nu reagerer Ane Halsboe-Jørgensen (S) så på evalueringen af a-kasseforsøget. I en mail til NB-Beskæftigelse skriver hun:

”Med evalueringen af a-kasseforsøget ligger der et godt stykke arbejde, ligesom der er lavet en tilfredshedsmåling iblandt de ledige i a-kasserne og jobcentrene. Begge dele vil indgå i ekspertgruppens videre arbejde med at reformere vores beskæftigelsessystem. Jeg afventer deres anbefalinger,” skriver beskæftigelsesminister, Ane Halsboe-Jørgensen.

Regeringens nedsatte ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til fremtidens beskæftigelsessystem, skal afrapportere senest i juni 2024.

A-kassernes overtagelse bør ændres

Allerede fra årsskiftet overtager a-kasserne ansvaret for at holde samtaler med ledige medlemmer i de første tre måneder.

Men i regeringsgrundlaget er der lagt op til, at både a-kasser og private aktører fremover skal spille en endnu større rolle i beskæftigelsesindsatsen for dem, der kun er kortvarigt ledige.

Men på baggrund af slutevalueringen af a-kasseforsøget, mener både Kommunernes Landsforening (KL) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA), at det er problematisk, at a-kasserne til næste år overtager ansvaret med de forsikrede ledige i de første tre måneders ledighed.

"Overtagelsen fra årsskiftet bør straks ændres. Inden man traf beslutningen om at lade a-kasserne overtage kontakten til de ledige, burde man have ventet på denne evaluering," lød det fra Erik E. Simonsen, vicedirektør og chef for arbejdsmarked og beskæftigelse i DA, i sidste uge.

Hos KL frygter man, at a-kassernes overtagelse særligt vil få konsekvenser for udsatte i beskæftigelsesindsatsen.

"Når det handler om rekruttering, er virksomhederne rigtig glade for kommunernes indsats. Det gode samarbejde kommer også de mere udsatte til gavn, som vi kan hjælpe, fordi jobcentrene har skabt et godt netværk hos virksomhederne," siger Peter Rahbæk Juel.

I en tid med mangel på arbejdskraft mener han, at man bør fastholde én indgang til arbejdskraft for virksomhederne, nemlig jobcentrene. Det vil øge arbejdsudbuddet, fordi det giver bedre muligheder for at få mere udsatte ledige ind på arbejdsmarkedet.

Man bør være påpasselig med at konkludere for meget

Omvendt maner direktør i Danske A-kasser Verner Sand Kirk til besindighed. Han mener, at man skal være påpasselig med at konkludere for meget på slutevalueringen af a-kasseforsøget, som er forbundet med en vis usikkerhed.

Han henviser til, at der har været udfordringer med overhovedet at kunne evaluere forsøget, der gør det svært at komme med meget håndfaste konklusioner. For det andet påpeger han, at der er tale om ganske små forskelle i beskæftigelsesgraden.

Seks af a-kasserne i forsøget har kørt i udvalgte kommuner, og her har de ledige en lavere beskæftigelsesgrad efter et år på 1,3 procentpoint i forhold til dem, der samtidig har været i jobcenteret.

Det svarer til godt 300 færre personer i job på et år og skyldes specielt, at BUPL's og FTF's a-kasse har sværere ved at få medlemmerne i job, mens 3F's a-kasse omvendt har vist bedre resultater.

De sidste tre a-kasser har dækket hele landet, og her er data for usikre til faste konklusioner, lyder konklusionen fra to økonomiprofessorer Michael Svarer og Michael Rosholm, som står bag evalueringen.