- Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Danmark bedst i EU til at få ledige i job – for 13. år i træk

Danmark har været bedst af alle EU-lande til at få arbejdsløse i job det seneste år, viser analyse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Udgivet: 07/11/2023

Kasper Rasmussen

Redaktør

Del artiklen:

Danmark er igen europamester, når det kommer til at få folk i job.

Således viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet), at overgangen fra ledighed til job er historisk høj i Danmark.

Vi er det land i EU, der hvert år har været bedst til at få ledige i job siden 2011, viser data fra Eurostat.

I gennemsnit var 46 procent af de arbejdsløse ved indgangen til et givent kvartal i job ved indgangen til det efterfølgende kvartal. I EU ligger gennemsnittet på 24,1 procent.

”I Danmark er vi rigtig gode til at få ledige i arbejde. Tallene vidner om et dansk arbejdsmarked, hvor der bliver skabt gode jobmuligheder," siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, i en pressemeddelelse.

Danmark er også bedst til få langtidsledige i arbejde målt fra kvartal til kvartal.

Analysens hovedkonklusioner

  • I løbet af det seneste år er Danmark det land i EU, som har fået flest arbejdsløse i job fra kvartal til kvartal. 46 procent af de ledige i et givent kvartal var i arbejde igen i det efterfølgende kvartal.
  • Danmark er det land i Europa, som i løbet af det seneste år fik flest langtidsledige i arbejde fra kvartal til kvartal.
  • Overgangen fra ledighed til job har historisk ligget højt i Danmark. Vi er det land i EU, der har været bedst til at få ledige i job i alle år siden 2011.
  • Tallene viser, at det danske arbejdsmarked er meget fleksibelt, og at vores flexicuritymodel står stærkt.

Sidst opdateret: 07/11/2023 - 10:20

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]