Regeringen vil fortsat arbejde for at lægge senior- og Arne-pensionen sammen i en såkaldt Arne+ pension. Det slog beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen fast i et åbent samråd onsdag og sætter dermed fornyet liv i en frygt hos nogle kommuner for, at flere vil forsøge at få seniorpension inden ændringen og dermed undgå at ende på den økonomisk dårligere Arne+ pension.

Sammenlægningen af de to ordninger i den nye Arne+ var en markant del af SVM-regeringens grundlag, men efter regeringen kørte fast i bestræbelserne på at skaffe opbakning bag forligspartierne, så var det opfattelsen, at regeringen havde opgivet projektet. Men det er ifølge ministeren ikke tilfældet:

"Det er noget af det, vi skal i gang med," sagde hun.

Den nye Arne+ pension vil forringe seniorpensionen markant, idet ydelsen falder fra de nuværende cirka 19.700 kroner til cirka 15.000 kroner, og samtidig kan Arne+ pensionen kun tildeles for tre år, mens den nuværende seniorpension kan løbe i op til seks år.

Der har siden indførelsen af seniorpensionen været en større tilgang end forventet, så prognosen for antal seniorpensionister er blevet opjusteret flere gange. Man kunne frygte, at planerne om at nedsætte ydelsen i forhold til den nuværende seniorpension, ville skubbe til mennesker, der er på kanten af tilbagetrækning pga. nedslidning, så de søger en tidligere tilbagetrækning.

Der er dog ikke noget i tallet for nye seniorpensionister i 2023, der tyder på, at det er tilfældet. I ordningens første tre år er der hver måned i gennemsnit blevet 640 flere seniorpensionister. I første halvår af 2023 har tilgangen været 530 personer.