Af Karina Sørensen, HKs talsperson på beskæftigelsesområdet.

Sygedagpengeområdet er (igen) en varm kartoffel i den offentlige debat.

Beskæftigelsesministeren er citeret for at sige ”Der er nogle mennesker, der i den grad oplever at ramle ind i et system, som de slår sig på, og som ikke føler det som et ønske om at hjælpe dem videre.” Og senest har to fagpolitikere fra 3F fremsat kritik i Altinget af praksis i forhold til raskmelding af sygedagpengemodtagere.

Jobcentrene og medarbejderne er i den specielle tredobbelte rolle, at man både skal agere myndighed med forvaltning af love og regler, kontrol der sikrer sig, at ingen tager noget fra fælleskassen, som de ikke er berettigede til og vejleder og guide for mennesker i krise, der skal hjælpes videre.

3F påpeger i debatindlægget den udfordring, at der kan opstå forskel i vurderingerne foretaget i

kommunernes sygedagpengeafsnit, der skal lave den brede vurdering i forhold til muligheden for at kunne bruge sin arbejdskraft på arbejdsmarkedet, og a-kassernes vurdering i forhold til, om et givent medlem reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Det er altid problematisk, når administration af lovgivning på to forskellige, men beslægtede områder, kan føre til, at en borger bliver fanget mellem to stole. Derfor lægger HK Kommunal i sin anbefaling til reform af beskæftigelsesområdet også så stor vægt på borgerens retssikkerhed, at det er et af foreningens ti pejlemærker med underoverskiften: ”Find løsninger, der passer til den enkelte borger.”

Det glæder mig at de to fagpolitikere fra 3F har et tilsvarende fokus, når de taler om effekten af og vigtigheden af dialog mellem jobcenter og a-kasse med mennesket i fokus.

Læs også:

HK: 10 pejlemærker for fremtidens beskæftigelsesindsats

Dette bliver desto vigtigere efter 1. januar, når opfølgning i alle ledighedsforløb i de første 3 måneder overgår til a-kasserne, som ikke alle er lige geografisk bredt repræsenteret.

Det digitale er muligvis fremtiden, men min erfaring er, at samarbejde fremmes ved kendskab til hinanden både på organisation- og individplan, så det giver os alle en bundet opgave i forhold til at fastholde samarbejdet, hvor det fungerer, og opdyrke og fremme det, hvis det halter.

Hvis ambitionen om at finde løsninger, der passer til den enkelte borger, skal lykkes, så kræver det i høj grad dygtige mennesker på alle områder. A-kasserne har pligten til at sørge for, at de nye medarbejdere, som jeg forestiller mig, at de for tiden er i fuld gang med at rekruttere for at kunne løfte deres nye opgave, er helt klar den 1. januar bl.a. også til at kunne foretage rådighedsvurderinger, hvor a-kassens medlem ikke kan vende tilbage til sin hidtidige branche, men skal noget helt nyt.

Kommunerne kunne med fordel se på HK Kommunals råd nummer ti: Kompetenceudvikling af både medarbejdere og ledere. Den største fare ville være, at man lettede foden på pedalen i forhold til medarbejdernes kompetenceudvikling med den begrundelse, at vi ikke ved, hvor vi er på vej hen, hverken organisatorisk eller lovgivningsmæssigt.

Der er tværtimod grund til det modsatte. Vi kender jo allerede nu borgernes problemstillinger, og selvom der (forhåbentligt) kommer ændringer i form af lettelser af den eksisterende lovgivning ud af beskæftigelsesministerens varslede reformer, så får ingen reform borgernes udfordringer til at forsvinde. Der vil stadig være ansatte på det danske arbejdsmarked, som rammes af ulykker eller kronisk sygdom midt i arbejdslivet, og som af den grund ikke kan vende tilbage til det job, de kender.

Det er et ekstentielt jordskælv at skulle forholde sig til handicap eller sygdom og samtidig skulle reorganisere sig i forhold til sit fremtidige arbejdsliv. Når man står i den situation, har man behov for fællesskabets hjælp og støtte.

Jeg håber, at beskæftigelsesministerens eksperter kan samle de gode eksempler på samarbejde og individuelle hensyn, som aldrig kommer frem til mediernes overskrifter og give alle de engagerede medarbejdere på landets jobcentre de bedst mulige rammer for at lykkes med et utroligt vigtigt arbejde.