I sportens verden taler man med største selvfølgelighed om afgørende øjeblikke. Det er ofte punktet, hvor nøglespillere træder i karakter - og tager ansvaret.

Sådan indledte Københavns integrations- og beskæftigelsesborgmester, Jens Kristian Lütken (V), i går mandag et arrangement hos Tænketanken Mandag Morgen.

Her præsenterede hovedstadskommunen, sammen med kollegerne fra byernes top-6, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers, et bud på syv bærende principper for regeringens bebudede reform af beskæftigelsesindsatsen.

Landets største kommuner giver regeringen ret i, at jobindsatsen skal nytænkes. De vil måles på deres resultater og på, hvor gode de er til at få ledige borgere i job og uddannelse. Og de gider ikke fortsætte med den nuværende stramme styring med alle dens registreringer og proceskrav.

Det kræver et massivt opgør med bunkerne af regler og krav at frisætte politikken. Principperne skal hjælpe med til at frisætte kommunerne inklusive forenkling med færre målgrupper, individuelt tilpasset helhedsorienteret indsats, mere tillid, digitalisering som redskab og en økonomisk styring med de rette incitamenter.

Se de seks principper er beskrevet sidst i artiklen.

Beskæftigelsesministeren vælger den forkerte fremgangsmåde

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) lyttede opmærksomt, og hun tog godt imod principperne. Men hun savner en vigtig tilføjelse.

“Lige så glad jeg er for de syv principper, lige så meget ønsker jeg, at vi også bliver konkrete på paragrafferne. Vi taler ofte om, at området er for proces- og detailstyret. Men når vi skal lave en ny lov, har vi brug for at vide, hvilke paragraffer vi skal fastholde, og hvilke der skal ud," sagde Ane Halsboe-Jørgensen.

Ifølge beskæftigelsesministeren er det en forudsætning for, at reformen kommer et spadestik dybere.

Christoffer Lilleholt (V), beskæftigelses- og socialrådmand i Odense, er uenig. Han finder beskæftigelsesministerens ønske forkert.

“Borgerne har svært ved at forstå, at der er så mange grupper. Det har medarbejderne sådan set også,” tilføjede Christoffer Lilleholt.

Det er gået for vidt

De seks kommuner foreslår, at der skal arbejdes aktivt for at højne tilliden mellem sagsbehandlere og ledige. I jobcentret skal ledige i dag vejledes om deres rådighedspligter. Samt om konsekvenserne, hvis de ikke lever op til dem. Et tidsstudie fra Aarhus kommune blev flere gange fremhævet som et argument.

Ane Halsboe-Jørgensen er enig i, at det er gået for vidt. Løsningen kræver en fælles indsats, mener hun.

“Hvis jeg skal give frihed fra det statslige niveau, skal I også sørge for frihed til jeres medarbejdere,” sagde ministeren til lokalpolitikerne fra landets seks største byer.

Hun bad også om forståelse for, at frisættelserne ikke må føre til for store forskelle på tværs af kommunegrænserne.

“Hvordan håndterer vi det politisk, når det ender på en forside,” spurgte Ane Halsboe-Jørgensen, og kom straks efter med sit bud på et svar:

“Det kræver enormt meget mod af jer og af os på Christiansborg ikke at falde tilbage, så snart vi bliver konfronteret med konsekvenserne. Det mod, tror jeg, vi skal have, for det er tydeligt, at der er noget, der ikke fungerer," svarede Ane Halsboe-Jørgensen.

Det bliver en langvarig proces

Uden af sætte dato på en køreplan for arbejdet, indrømmede Halsboe, at der bliver tale om en langvarig proces, der ikke kan stå alene. Kontanthjælpssystemet bliver nødt til at blive reformeret samtidig.

“Det er ikke noget, man gør fra den ene dag til den anden. Det handler om respekt for at få alle perspektiver med. Men den ærlige version handler også om, at når jeg kigger tilbage på, hvem der har siddet i stolen før mig, så har de alle mere eller mindre forsøgt at gøre noget i den her retning uden at lykkes. Derfor er det med stor ydmyghed, jeg prøver igen. Det kræver, at vi går grundigt til værks, tager os god tid og får alle stemmer hørt. Det er mit ønske til processen.”

Ifølge Ane Halsboe-Jørgensen skal alle perspektiver fra alle interessenter på bordet, før den politiske drøftelse kan sættes i gang.

“Det hele hænger sammen. Man kan ikke nøjes med at lave det her lovkompleks om, hvis vi bevarer et meget komplekst kontanthjælpssystem. Det er et krav, at vi kommer ret bredt omkring. Ud over det store beskæftigelsessystem, er det også mit bord at kigge på sygedagpengene og kontanthjælpen,” sagde ministeren.

"Det er nu, at vi skal træde i karakter og tage ansvar. Det er vores afgørende kamp, som kræver en toppræstation," sagde han på scenen.

Og borgmesteren mener, at første halvleg gik godt.

"Beskæftigelsesministeren kvitterede for vores arbejde, og hun afviste ikke noget. Jeg synes, vores input kommer på det rigtige tidspunkt, og nu handler det om at blive endnu mere konkrete," siger han til NB-Beskæftigelse.

Fakta: De syv grundprincipper for fremtidens beskæftigelsesindsats:

‎‎

1) Et effektivt beskæftigelsessystem som understøtter et velfungerende arbejdsmarked

Beskæftigelsesindsatsen skal bidrage til, at virksomhederne får den arbejdskraft og kompetencer som de efterspørger, samtidig med at stadig flere borgere bliver en del af arbejdsfællesskabet. Det sker ved et stærkt samarbejde med virksomhederne med én nem indgang til hele beskæftigelsessystemet. 6-byerne foreslår:

• Forankring af virksomhedsindsatsen i kommunerne, så virksomhederne har én nem indgang til hele beskæftigelsessystemet.

• Lad kommunerne koordinere samarbejdet om arbejdskraft til virksomhederne i tæt parløb mellem A-kasser og kommuner.

• Styrk den digitale understøttelse af virksomhedskontakten på tværs af kommuner, A-kasser og andre aktører.

2) En frisætning af kommunerne – fra proces til resultat

Indsatsen skal styrkes og kommunerne frisættes ved at der måles på resultater, mens proces- og registreringskrav fjernes. Jobcentrene skal have metodefrihed til sammen med borger at tilrettelægge den bedst mulige indsats for den enkelte, som peger mod job eller uddannelse. 6-byerne foreslår:

• Mål på de resultater som den kommunale beskæftigelsesindsats leverer og fjern proceskrav.

• Reducer registreringskrav og mål alene på de dele af indsatsen, som kan styrke evaluering og læring i kommunerne.

• Bureaukratiet mindskes og lovgivningen på beskæftigelsesområdet tænkes som en rammelovgivning, som kommunerne selv udfylder og tager ansvar for. Skab behov for færre bekendtgørelser, skrivelser og vejledninger.

• Jobrådgivernes kompetencer løftes så de har bedre forudsætninger for at gennemføre relationelle og tillidsbaserede indsatser.

3) Forenkling – færre målgrupper

Der skal udarbejdes en rammelovgivning med færre målgrupper samt færre regler og krav knyttet an til de enkelte målgrupper for at styrke meningsfuldhed og effekt for borgerne. 6-byerne foreslår:

• Reducer antallet af målgrupper i beskæftigelsesindsatsen til fem: forsikrede ledige, syge borgere, unge, fleksjobbere og øvrige ledige. Reducer også i ydelsesgrupper.

• Reducer kompleksiteten og gør regler for indsatsen målgruppeuafhængig og uden proceskrav, og lad kommunerne udfylde og tage ansvar for indsatsen.

• Sammensæt målgrupper så midlertidige ydelser forbliver midlertidige.

4) En individuelt tilpasset og helhedsorienteret indsats med beskæftigelse som mål

Relevante fagligheder skal samles om den enkelte borger med job eller uddannelse som fælles mål. Den helhedsorienterede indsats gennemføres med en tovholder fra den kommunale beskæftigelsesindsats. 6-byerne foreslår:

• Etabler fælles rammer og incitamenter for samarbejde på tværs af fagområder. Det fælles mål er altid beskæftigelse eller uddannelse.

• Realiser og forfølg potentialerne i en kommende Lov om helhedsorienterede indsats (HOI).

• Sammenskriv social- og beskæftigelsesformålsparagraffen for at sikre samarbejde på tværs med borgeren i centrum.

• Skab sammenhæng i IT-systemer på tværs af fagområder i kommunerne og region.

• Jobrådgivernes kompetencer løftes, så de har bedre forudsætninger for at gennemføre helhedsorienterede indsatser.

5) En indsats baseret på tillid

Jobrådgiverne skal facilitere mindre regelbundne møder med fokus på borgerens udvikling og mål fremfor ret og pligt.

Det kræver, at lovgivningen giver mulighed for at jobrådgivere mere frit kan tilrettelægge borgerstyrede og individuelt tilrettelagte indsatser for den enkelte. 6-byerne foreslår:

• Tænk tillid ind i ny lovgivning for beskæftigelsesindsatsen. Grundantagelsen skal være, at alle borgere kan og vil bidrage til arbejdsfællesskabet. Fastlåste rammer og proceskrav giver borgeren en fornemmelse af mistillid.

• Skab en ny retorik for beskæftigelsesindsatsen, som baserer sig på en grundantagelse om, at både kommunerne og den enkelte kan og vil arbejde målrettet for at skabe varig beskæftigelse eller uddannelse.

6) Digitalisering som redskab i indsatsen

Digitalisering skal bidrage til flere selvbetjeningsløsninger og transparens samt understøtte indsatsen herunder samarbejde med f.eks. virksomheder og den helhedsorienterede indsats. Det kræver blandt andet lovgivning som er lettere at digitalisere. 6-byerne foreslår:

• Gør lovgivning mere enkel og lettere tilgængelig i digital form.

• Lav digitale selvbetjeningsløsninger for ydelser, tillæg mv.

• Engager IT-udbydere og få udviklet nye fælles digitale løsninger, som understøtter samarbejdet med virksomheder, A-kasser og fagområder i den helhedsorienterede indsats.

7) En økonomisk styring med de rette incitamenter

Refusionsreglerne skal gentænkes, og de økonomiske incitamenter ændres for kommunerne, så de formes af den ideelle borgerrejse, og giver incitamenter til at tilrettelægge en indsats, der skaber resultater for borgeren. Den økonomiske styring gøres mere enkel og tydelig for alle. 6-byerne foreslår:

• Definér en ny økonomisk styring med inddragelse af kommunerne, som kan realisere princippet om bedre incitamentstrukturer, som sikrer den bedste ressourceudnyttelse i den ideelle borgerrejse.