De ikke-vestlige indvandrere, som historisk har haft svært ved at komme ind på det danske arbejdsmarked, er i stor stil kommet i beskæftigelse siden 2019. Det er kommet 97 af landets 98 kommuner til gode.

Det viser en opgørelse foretaget af NB-Økonomi på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Ud af de ikke-vestlige indvandrere, er det især personer fra Tyrkiet, Syrien, Filippinerne, Afghanistan, Pakistan og Eritrea der er kommet i job siden før coronakrisen.

I opgørelsen har vi set på udenlandske statsborgere fra 3. lande. Det vil sige, at vi har ekskluderet indvandrere fra Norden, EU/EØS-lande, USA, UK og Ukraine. Fordi vi kun ser på udenlandske statsborgere, er det ikke præcis det samme som ikke-vestlige indvandrere. I opgørelsen har vi desuden ikke inkluderet folk, som har en erhvervsrelateret opholdstilladelse i Danmark.

Dermed er personerne i opgørelsen primært folk, der bor i Danmark på baggrund af en permanent opholdstilladelse eller familiesammenføring. Se nederst i artiklen, hvordan vi har afgrænset den gruppe, der er med i opgørelsen.

Mellem kommunerne er der stor forskel på, hvor meget antallet af indvandrere i beskæftigelse er steget siden 2019. Ringkøbing-Skjern har haft den største procentuelle vækst, hvor en stigning på 1.053 indvandrere i arbejde svarer til en stigning på 99,2 procent. I modsatte ende har Samsø Kommune som den eneste ikke haft en stigning i antallet af ikke-vestlige indvandrere i beskæftigelse, men har præcis samme antal i beskæftigelse som man havde i 2019.

Se i kortet herunder, hvor meget antallet af indvandrere i beskæftigelse er steget i din kommune.

(Artiklen fortsætter under kortet)

​

​

En analyse fra Dansk Erhverv viser, at når man ser på det samlede antal ikke-vestlige indvandrere i beskæftigelse, så var der i fjerde kvartal 2022 intet mindre end 199.997 beskæftigede fra ikke-vestlige lande, når man sæsonkorrigerer tallene.

Det er et rekordhøjt antal og er udtryk for en stigning på 93 procent i løbet af de seneste ti år.

Her skal man være opmærksom på, at en række af de personer er kommet til Danmark i løbet af de seneste ti år, og dermed er tallet ikke ens betydende med, at der var 93.000 indvandrere uden job i 2012, som er kommet i job i den mellemliggende periode.

Ifølge Dansk Erhverv skyldes udviklingen primært væksten i dansk økonomi og et "brandvarmt arbejdsmarked". Det bekræftes af, at stigningen især er sket i løbet af de seneste år, hvor mange virksomheder har klaget over manglen på arbejdskraft.

​

​

​

FAKTA - Sådan har vi gjort:

På jobindsats.dk har vi med udgangspunkt i statistikken "Udenlandsk arbejdskraft: Udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark" udvalgt personer med statsborgerskab i de lande, som Jobindsats definerer som 3. lande. Det er lande, som ikke er en del af Norden, og som ikke er en del af EU/EØS. Her har vi ekskluderet personer fra USA, Storbritannien og Ukraine. Ukraine er ekskluderet, fordi billedet her er meget påvirket af ukrainske flygtninge, som har fået ophold gennem særloven og er kommet til Danmark i løbet af det seneste år.

Herefter har vi valgt udelukkende at se på personer, der ikke har ophold til erhverv (beløbsordning, forskerordning, positivliste, fast-track ordning mv.). Det har vi valgt for ikke at inkludere personer, som er kommet til Danmark med en forudindgået aftale om arbejde. Vi har heller ikke inkluderet personer, der er kommet til Danmark gennem RUT-ordningen (udstationering).

Dermed er vi tilbage med personer, som arbejder i Danmark, men som ikke er kommet til Danmark på grund af forudindgået aftale om arbejde.

Her har vi set på udviklingen i antallet af beskæftigede (ikke fuldtidsbeskæftigede) fra 2019 til 2022 i hver kommune. Tallene er udregnet både i antal personer og udvikling i procent.

Bemærk, at nogle af de personer, der er kommet i job i perioden 2019 kan være indvandret i perioden 2019 til 2022. Dermed er det ikke hele tilstrømningen af personer til arbejdsmarkedet, som er personer i Danmark, der var uden job i 2019.

Svagheden ved metoden er, at når vi udelukkende ser på udenlandske statsborgere, så har vi altså ikke personer med, som er indvandret til Danmark, men som har fået et dansk statsborgerskab. Antallet af ikke-vestlige indvandrere i job i Danmark vil derfor være større end det, der fremgår i artiklen.