Ringkøbing-Skjern ligger som den eneste uden for hovedstadsregionen, når man ser på de syv kommuner i hele landet, hvor over 60 procent ikke-vestlige kvinder og over 70 procent ikke-vestlige mænd er i beskæftigelse.

Se tabeller nederst i artiklen.

Der er mange grunde til, at Ringkøbing-Skjern er med. Vi begynder med fortællingen om et mindre kursus for ikke-vestlige kvinder, der var rettet mod social- og sundhedssektoren, der spredte sig blandt andre kvinder i kommunen og fik dem til at henvende sig for at høre, om de også kunne være med.

Jobcenterchef Kim Ulv Christensen fortæller:

"Vi har på kvinders erhvervsfrekvens haft nogle udfordringer med at få dem ind på arbejdsmarkedet, men på et tidspunkt besluttede beskæftigelsesudvalget at starte et IGU-forløb rettet mod sosu-området. Det var et langt og sejt træk, men det lykkedes dem at komme igennem. Og selvom det ikke er alle, der har arbejde inden for sosu, så gav det en opmærksomhed om, at der var jobmuligheder for kvinder."

"Til gengæld oplevede vi, at de forløb gav en efterspørgsel i hele gruppen af etniske kvinder. Vi fik pludselig henvendelser om, at de havde hørt om den og den, og kan vi ikke også. Så det har været med til at ændre synet på kvinders arbejde både hos os og hos dem selv. Det at ændre en kultur på den måde, er en af de største overraskelser, jeg har fået på det her område," siger Kim Ulv Christensen.

Det helt afgørende var at have de rigtige medarbejdere.

"Vi hyrede en arabisk talende tolk på det tidspunkt. Det viste sig, at hun var ret god i sin tilgang til borgerne. Ja, jeg forstår ikke, hvad hun siger til dem, men det hun siger virker. Hun er simpelthen blevet taget seriøst på en helt anden måde."

"Det at have medarbejdere, som selv er ud af den gruppe og et mønstereksempel på, at man kan godt skabe sig en karriere i Danmark med ikke-vestlig baggrund, gør, at vi har nogle gode succesoplevelser," fortæller Kim Ulv Christensen.

En almindelig del af arbejdskraften

Siden finanskrisens afslutning i 2015-2016 har der hele tiden været efterspørgsel på arbejdskraft i Ringkøbing-Skjern Kommune. Altså også, da de syriske flygtninge kom til kommunen.

Sammen med et stor integrationsindsats har det betydet, at de ikke-vestlige indvandrere i kommunen nu er en fast del af arbejdsmarkedet, fortæller Kim Ulv Christensen.

Kommunen har stor en industriproduktion og en stor servicesektor blandt andet på turistområdet, og kommunen har aktivt forsøgt at tiltrække socialøkonomiske virksomheder.

"Blandt andet har vi fået en spansk virksomhed, der er underleverandør til Vestas. Det er en nonprofit virksomhed, der gerne vil ansætte folk med anden etnisk baggrund og handicappede. Vi fik en del syrere ansat hos dem og har løbende gennem de sidste tre år i døde perioder i produktionen hjulpet dem med at få efteruddannelse på en lokal teknisk skole. Det betyder, at de er en efterspurgt arbejdskraft og en fast del af arbejdsstyrken her i Ringkøbing-Skjern, og de får også mere i løn, fordi de er blevet dygtige," fortæller Kim Ulv Christensen.

Ikke-vestlige jobparate mænd og kvinder tilbydes i kommunen kompetenceudvikling på linje med alle andre.

"Vi har i de sidste fem år arbejdet meget målrettet mod at rette integrationsborgerne mod de fem brancher, hvor der er store jobåbninger, og hvor kravene til kompetencer ikke er så store, for der er en del job i de sektorer. Vi har praktiseret en meget håndholdt indsats og lavet individuelle planer, der er en stor hjælp til udplacering."

"De sidste tre-fire år har vi sendt dem ud på virksomheder hele tiden. Vi har lavet fokuserede forløb og har udvalgt en gruppe på cirka 50 integrationsborgere, som vi har arbejdet målrettet og intensivt med. De fik den besked, at de var jobparate og skulle i gang med at være selvforsørgende. Vi sagde også til virksomhederne, at den her gruppe skal i gang med at være selvforsørgende, og vi derfor hurtigt ville have fokus på løntimer. Det er gået op for virksomhederne, at de faktisk kan mange ting, så det har de været med på. Der er ikke noget hokus pokus i det," siger Kim Ulv Christensen.