Finansminister Nicolai Wammen (S) har netop fremlagt SVM-regeringens forslag til finansloven for i år på et pressemøde, og helt som forventet blev der ikke uddelt en masse gaver til danskerne.

"Den største økonomiske udfordring for Danmark og danskerne er den stadigvæk høje inflation. Det er noget, der kan mærkes i de danske hjem," sagde finansministeren ved præsentationen.

Til gengæld indeholdte den stramme finanslov gode nyheder på beskæftigelsesområdet, hvor optimismen er ved at genfinde sig.

Ved pressemødet blev også den Økonomisk Redegørelse fremlagt, som giver en status over Danmarks økonomi og en prognose for, hvordan regeringen regner med, at den vil klare sig i de kommende to år.

Ifølge rapporten vil beskæftigelsen falde med mellem 11.000 og 17.000 personer indtil 2024.

Men set i lyset af, at Det Økonomiske Råd i oktober forudså, at arbejdsmarkedet vil skrumpe med 100.000 i 2023, må den nye prognose betegnes som optimistisk.

"Vi er ikke længere i en situation, hvor vi kigger ind i et så stort fald i beskæftigelsen. Beskæftigelsen er historisk høj, så hvis vi kan nøjes med et fald på 17.000 er det fabelagtig," siger Michael Rosholm, professor ved Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet.

Det danske arbejdsmarkedet satte i denne uge ny rekord, da tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af lønmodtagere steg med 4.400 i januar 2023 sammenlignet med måneden forinden. Det svarer til en stigning på 0,1 procent.

Dermed er der nu 2.976.900 personer i Danmark, som er lønmodtagere, hvilket er en ny rekord. Sammenlignet med for et år siden er der kommet 59.600 flere lønmodtagere herhjemme.

Svært at være pessimistisk

Men selv om Danmarks økonomi generelt er stærk, så ligger inflationen stadig på et så højt niveau, at regeringen har været nødt til at levere en stram finanspolitikken, lød beskeden fra Nicolai Wammen.

Regeringen forventer, at inflationen i 2023 vil være på 3,9 procent, mens den i 2024 vil være på 2,8 procent. Ideelt bør den ligge på to procent.

Alligevel er Michael Rosholm optimistisk.

"Vi kommer fra en inflation på syv procent, så set i det lys synes jeg egentlig, at det er relativ hurtig normalisering," mener han.

Trods en relativ høj inflationen i 2024, mener Rosholm, at regeringens skøn på et begrænset fald i beskæftigelsen på mellem 10.000 og 20.000 er realistisk.

"Jokeren er, hvordan Den Europæiske Centralbank vil reagere fremadrettet. Hvis den vil have inflationen ned på to procent hurtigst muligt, kan den vælge at føre en kontraktiv pengepolitik, som kan få konsekvenser for ledigheden. Men det kan jeg ikke forestille mig, så jeg er meget optimistisk, når det gælder beskæftigelsen."

"Trods krig i Europa og høj inflation er arbejdsmarkedet sluppet billigt. Det er faktisk svært at være pessimistisk," tilføjer han.