Regeringen har torsdag fremlagt finansloven, som må kategoriseres som optimistisk.

Beskæftigelsen ventes at falde med 11.000 personer i år og 17.000 i 2024, og det må betegnes som en forholdsvis beskeden nedgang fra det nuværende rekordhøje beskæftigelsesniveau.

Dermed forventes arbejdsløsheden at stige til samlet 97.000 i 2024. Det er færre arbejdsløse end før coronapandemien, hvor det gik godt i økonomien. Og ifølge cheføkonom i Dansk Metal, Erik Bjørsted, er det derfor billigt sluppet.

Bjørsted bider dog især mærke i, at den strukturelle beskæftigelse er blevet opjusteret med 15.000 personer. Det betyder, at arbejdsudbuddet er højere, end Finansministeriet tidligere har vurderet. Dermed er der også flere penge i statskassen:

”Når den strukturelle beskæftigelse er opjusteret, betyder det, at arbejdsudbuddet reelt er højere, end Finansministeriet tidligere har vurderet. De 15.000 flere beskæftigede forbedrer isoleret set de offentlige finanser med cirka 3,3 milliarder kroner," skriver Erik Bjørsted i en kommentar.

Opjusteringen skyldes især, at der er kommet flere udlændinge til Danmark for at arbejde, og at færre trækker sig tilbage på efterløn. Men der kan vente flere opjusteringer, mener Bjørsted, som peger på, at markant flere fra kanten af arbejdsmarkedet er kommet i arbejde siden genåbningen:

”Jobboomet efter pandemien har åbnet dørene for tusindvis af mennesker, som før befandt sig på kanten af arbejdsmarkedet. Antallet af langtidsledige og kontanthjælpsmodtagere er historisk lavt, og der har heller aldrig været så mange ikke-vestlige indvandrere i arbejde som i dag."

"Hvis vi kan fastholde disse grupper på arbejdsmarkedet, har vi også fået flere permanent ind i arbejdsfællesskabet og øget arbejdsudbuddet. Og det øger selvsagt råderummet for de offentlige finanser. Derfor bør regeringen hurtigst muligt få lavet et kasseeftersyn,” skriver Erik Bjørsted på baggrund af regeringens økonomiske redegørelse.