Af: Christoffer Lilleholt, beskæftigelses- og socialrådmand, Odense (V)

Beskæftigelsesindsatsen skal fremover tilbyde de ledige mere frihed, fleksibilitet og fagligt funderet hjælp, og så skal de ledige være fri for unødvendige proceskrav og bureaukrati. Sådan kan regeringens ambitioner for fremtidens beskæftigelsessystem opsummeres.

Det er ambitioner, som jeg er overbevist om, at næsten alle med kendskab til området vil bakke op om. Det er ambitioner, der giver mening.

Det er dog ikke nemt at ændre kursen på den lovgivningsmæssige supertanker, som beskæftigelsesindsatsen er blevet. Ikke mindst fordi omstillingen skal ske på en måde, der frigiver tre milliarder kroner, og uden at den aktive beskæftigelsesindsats med ret og pligt sættes over styr.

Alligevel er jeg optimist. Jeg tror på, at kursen kan lægges succesfuldt om for beskæftigelsesindsatsen, men det kræver modige og gennemgribende forandringer.

I mine øjne bør kursændringen starte med, at vi skærer i antallet af forskellige ydelser. Som det ser ud i dag, er der på beskæftigelsesområdet 13 ydelser med et hav af underydelser, som borgere, medarbejdere og virksomheder skal forsøge at gennemskue. Det er ikke nemt, og problemet er desuden, at de mange ydelser hver især udløser en række ekstra proceskrav – ofte uden en faglig begrundelse.

Den omfattende lovgivning og de mange former for ydelser skaber simpelthen unødigt bureaukrati. Mit forslag til landspolitikerne er derfor, at vi på beskæftigelsesområdet skærer antallet af ydelser ned til fem.

På den måde kan vi spare skattekroner på bureaukrati. Det en kursændring, der vil kræve mod og handlekraft, og som naturligvis også vil nødvendiggøre grundige forudgående analyser, men skal ambitionerne indfris, så er der ikke nogen vej udenom en gennemgribende forandring.

Beskæftigelsessystemet er vokset til den nuværende regeljungle gennem den ene større eller mindre reform efter den anden, hvor den overordnede retning er blevet sværere at få øje på. Når vi nu skal skabe fremtidens løsninger, så må og skal vi se på helheden. Vi må sætte den overordnede kurs i stedet for at slingre afsted med små korrektioner af hver enkelt ydelse og hver enkelt paragraf.

Skal vi bygge et nyt solidt beskæftigelsessystem er der brug for en gennemgribende renovering. Det klares ikke med lidt klatmaling og et par nye vinduer. På den baggrund bekymrer det mig også, at man fra regeringens side stadig lægger op til, at A-kasserne fra 2024 skal overtage en større del af opgaverne, selvom den overordnede plan for jobcentrene ikke er på plads.

Det er at spille hasard med udviklingen af fremtidens beskæftigelsessystem, når man på den måde gennemtrumfer et enkelt delelement med tilhørende besparelser, uden at man er klar med andre elementer – som for eksempel en plan for, hvordan de ledige skal kunne vælge private leverandører.

Det er risikabelt at gennemføre store besparelser på de kommunale jobcentre, uden at man har luget ud i de love og regler, der i dag koster dyrt i unødvendigt bureaukrati. Ikke alene vil forandringerne i en periode skade effektiviteten i jobcentrene, det vil også gøre livet mere besværligt for ledige og virksomheder. Det har vi ikke brug for i en periode med stor usikkerhed om økonomi, vækst og beskæftigelse.

Så rådet til Christiansborg herfra er klart. Sæt lappeløsningerne på pause og fokusér på at tegne en ny samlet model for fremtidens beskæftigelsessystem - gerne med meget færre ydelser. Tør vi tage fat på totalrenoveringen, så tror jeg på, at vi sammen kan bygge fremtidens beskæftigelsessystem, hvor effektivitet og individuelle hensyn går hånd i hånd.

Temadebat: Fremtidens beskæftigelsesindsatsDebatten om jobcentrene ser ud til at fortsætte med uformindsket kraft en rum tid endnu. Det har SVM-regeringen sørget for med sin vilje til at nytænke det offentliges beskæftigelsesindsats.

Det udtalte mål er at give ledige større frihed til at forme deres egen indsats. I samme ombæring skal kommunerne sikres friere rammer til at organisere systemet, så det giver mere værdighed. Er der behov for nytænkning? I så fald hvordan? SVM vil spare tre milliarder kroner på indsatsen og nedlægge jobcentrene, hvordan kommer beskæftigelsesindsatsen på den baggrund til at se ud?

De spørgsmål har NB-Beskæftigelse bedt en række centrale aktører tage stilling til.

Deltagere i debatserien:

· Signe Færch, forkvinde for landets socialrådgivere.

· Karina Sørensen, HK’s talsperson på beskæftigelsesområdet

· Maj Thorsen, privatpraktiserende socialrådgiver

· Jens Folman, job- og socialchef i Solrød Kommune

Har du lyst til at deltage i debatten - send dit indlæg til NB-Beskæftigelse på maks 600 ord til [email protected].