Jobcenter Jammerbugt tilbyder at komme ud til virksomheder hvor medarbejdere er ramt af sygdom eller helbredsmæssige problemer til en forebyggende indsats. Indsatsen har betydet, 139 medarbejdere har kunnet fortsætte i deres job i år.

Jobcenter Jammerbugt tilbyder at komme ud til virksomheder hvor medarbejdere er ramt af sygdom eller helbredsmæssige problemer til en forebyggende indsats. Indsatsen har betydet, 139 medarbejdere har kunnet fortsætte i deres job i år. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

En særlig indsats forebygger sygemeldinger i Jammerbugt

Jobcenter Jammerbugt har succes med at forebygge sygemeldinger ved at tilbyde virksomheder og medarbejdere en hurtig og effektiv hjælp. 139 borgere har i år kunnet fortsætte i deres job i stedet for at komme i et sygedagpengeforløb.

Udgivet: 17/11/2022

Kasper Rasmussen

Redaktør

Del artiklen:

I Jammerbugt Kommune har man udviklet en særlig indsats for medarbejdere, der bliver ramt af sygdom eller helbredsmæssige problemer til at forebygge sygemeldinger.

Jobcenter Jammerbugt tilbyder at komme ud i virksomhederne til en forebyggende indsats, hvor den konkrete indsats kan aftales nærmere.

Sammen med virksomheden og medarbejderen hjælper jobcentret med at lave en handlingsplan for, hvordan medarbejderen kan støttes til at undgå en sygemelding eller til at komme tilbage på arbejdet igen. Planen kan eksempelvis indeholde timetal, opgaver eller behov for særlig støtte.

“På den måde kan virksomhederne fastholde medarbejdernes værdifulde arbejdskraft og kompetencer, og medarbejderen kan forblive i sit job ved at få den hjælp og vejledning, der er brug for i sådan en situation,” siger formand for Beskæftigelsesudvalget Diane Aarestrup (S) i en udtalelse.

Indsatsen har betydet, at 132 medarbejdere har kunnet fortsætte i deres job i 2021 i stedet for at komme i et sygedagpengeforløb. Indtil videre lyder tallet for 2022 på 139 medarbejdere.

Sidst opdateret: 20/11/2022 - 21:14

Emner: Sygefravær, Jammerbugt Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]