Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Tidligere overvismand, økonomiprofessor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen foreslog torsdag formiddag en højere dagpengesats på godt 7.000 kroner til en industriarbejder i de første tre måneders ledighed. Det skete på KL's årlige JobCamp i Aalborg, hvor han for 1.100 kommunale beskæftigelsesfolk vurderede, om den danske flexicurity-model er i fare.

I sit oplæg overbød Whitta-Jacobsen en politisk aftale om forhøjelse af dagpengene til nyledige med godt 3.600 kroner i tre måneder. Aftalen har efter folketingsvalget stadig flertal med 77 mandater til S, SF, DF og Radikale plus 14 til Danmarksdemokraterne, der har lovet at støtte den. Der skal som bekendt 90 mandater til et flertal i Folketinget.

Aftalen indeholder også en voldsom beskæring af dimittendsatsen, men har været udskudt, fordi den er forligsbundet til efter valget.

Når det alligevel et interessant at se på Whitta-Jacobsens forslag, er det fordi fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) fredag starter forhandlinger om en regering over midten i Folketinget. Her bliver et af flere centrale punkter reformer på arbejdsmarkedet, og økonomiprofessoren mener, det vil være muligt at skabe et bredt flertal for den model, han foreslår.

Forskellen på aftalen og forslaget

Politikerne har aftalt at forhøje dagpengene med godt 3.649 kroner i de første tre måneders ledighed til arbejdsløse, der har haft arbejde i to af de tre foregående år. Hans Jørgen Whitta-Andersen foreslår en model, hvor der gives et løft på 7.100 kroner, og samtidig foreslår han at udvide perioden med arbejde til to år og ni måneder af de seneste tre år.

Kravet om ni måneders ekstra arbejde begrænser gruppen af nyledige på den nye høje sats fra 55.000 personer i den politiske aftale til 21.000 i Whitta-Andersens forslag. Udgiften bliver dermed halveret fra 225 millioner kroner om året til 120 millioner.

Men gruppen kan begrænses yderligere, lød det fra Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. For man kan også beslutte, at den forhøjede dagpengesats ikke gælder for mennesker, der har et langt opsigelsesvarsel, da de på den måde allerede bliver kompenseret i forbindelse med en afskedigelse.

For begge parters skyld

Hidtil har Venstre og Konservative afvist den tidligere S-regerings udspil til et dagpengeforlig, selvom de egentlig gerne vil være med til at beskære dimittendsatsen. Men dagpengeforhøjelsen ville de ikke være med til. Venstres Sophie Løhde har for eksempel sagt, at S-regeringens forslag om at forhøje dagpengene er et forsøg på 'at forgylde kammeraterne i fagbevægelsen.'

Det er ikke det ærinde, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen er ude i .

I sin analyse af udfordringerne for flexicurity-modellen forklarede han, at der er balancer, der skal holdes, for at aftalen om arbejdsgiveres fleksibilitet og medarbejderes økonomiske sikkerhed har en fremtid.

I Danmark har arbejdsgiverne historisk haft mulighed for at afskedige med kort varsel, fordi dagpengene sikrer arbejdsløse i ledighedsperioder. Den sammenhæng er blevet kraftigt udfordret igennem de sidste 40 år, hvor kompensationsgraden på dagpenge i forhold til lønnen er faldet fra 63 procent til 43 procent for en industriarbejder.

Det giver i sig selv en mindre økonomisk sikkerhed for lønmodtagere, der i stigende grad tegner private forsikringer mod ledighed. Knap 19 procent havde i 2020 fire procent havde i 2006 en privat lønforsikring.

Det betyder på den anden side, at der i flere overenskomster indgår længere opsigelsesvarsler, som begrænser arbejdsgivernes fleksibilitet.

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen er i dag senior fellow i tænketanken Kraka.