I løbet af valgkampen har beskæftigelsesindsatsen og specielt jobcentrene stået for skud, og flere partier har lagt op til milliardbeskæringer på området.

Men beskæftigelsesindsatsen omhandler ikke kun jobcentrene. Den består også af rettigheder og opkvalificeringstilbud, der virker, og som gavner samfundsøkonomien, fastslår Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), som advarer mod besparelser på de indsatser, som viser sit værd.

Det gælder blandt andet retten til seks ugers jobrettet uddannelse for ledige, som giver faglærte og ufaglærte ledige ret til seks ugers jobrettet uddannelse. Ordningen fra 2015 er de seneste år blevet benyttet af knap 50.000 ledige og har været en succes, viser en ny analyse, som FH står bag.

Ifølge analysen medfører ordningen, at der er cirka 550 flere fuldtidsbeskæftigede efter to år. Samfundsøkonomisk tjener den altså sig selv ind igen efter tre år alene grundet besparelser på dagpengeområdet og øgede skatteindtægter, påpeger FH.

Derfor opfordrer formand for FH Lizette Risgaard politikerne til at tænke sig rigtig godt om, når de lægger op til milliardbesparelser i den aktive arbejdsmarkedspolitik.

”Jeg er helt uenig med dem, der gerne vil fjerne de arbejdsløses ret til uddannelse. I seks uger er man i uddannelse frem for job, ja – men på længere sigt er der til gengæld så gode effekter af opkvalificering, at det gavner alle. I virkeligheden burde vi fremrykke retten til seks ugers jobrettet uddannelse, så det spiller bedre sammen med opsigelsesperioden,” siger Lizette Risgaard.

Et stort flertal af deltagerne på ordningen mener selv, at den virker. Cirka 70 procent oplever, at uddannelsesforløbet har gjort dem bedre kvalificerede til at søge job med gode beskæftigelsesmuligheder, og 64 procent vurderer, at uddannelsen har betydet, at de kan søge flere forskellige job. 60 procent vurderer desuden, at de har fået bedre muligheder for et branche- eller sporskifte.