Virksomhedspraktikker er så populære, at de ofte er et nøgleredskab i kommunernes beskæftigelsesindsats.

Kontanthjælpsmodtagere kommer efter deres praktiktid i private eller offentlige virksomheder hurtigere i arbejde end kontanthjælpsmodtagere, der er henvist til andre former for aktivering. Det har en analyse fra Beskæftigelsesministeriet tidligere påvist. Særligt for udsatte borgere er der positive erfaringer med virksomhedsrettede indsatser. Det viser forsøgene ’Job First’ og ’Flere skal med’-indsatsen.

Alligevel er det langt fra altid, at en virksomhedspraktik for udsatte borgere giver mening. Hverken for borgerne eller virksomhederne. Faktisk kan praktikken have den stik modsatte effekt.

Det er grunden til, at Norddjurs Kommune for et par år siden tog initiativ til at foretage ergoterapeutiske funktionsbeskrivelser hjemme hos borgerne. Det sker, når sagsbehandlerne vurderer, at arbejdsevnen er så begrænset, at borgerne vil være berettiget til førtidspension.

Det handler først og fremmest om at give borgerne en værdig sagsbehandling, fortæller formand for arbejdsmarkedsudvalget i Norddjurs Kommune Karoline Bergkvist Søgaard (S).

“Tidligere oplevede vi, at flere syge borgere havde vanskeligt ved at møde op i jobcentret. Nogle blev endda mere syge, hvis de skulle leve op til de mange pligter. Det gav ingen mening for dem at skulle ud på arbejdsmarkedet for at blive afklaret, ligesom det heller ikke gav mening for virksomhederne,” fortæller hun.

“Formålet med virksomhedspraktik er jo at få afklaret arbejdsevnen på en arbejdsplads. Men for mennesker, som reelt ikke kan arbejde, giver det rigtig god mening at foretage en funktionsbeskrivelse hjemme hos borgeren, før en praktik kan komme på tale,” siger Karoline Bergkvist Søgaard.

Gyngerne og karrusellerne

For to år siden udstak beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) målet, at alle landets kommuner skulle tilføje ’værdig sagsbehandling’ i deres beskæftigelsesplaner.

Men ifølge Karoline Bergkvist Søgaard har man i Norddjurs været på forkant med det mål.

“Nu kommer jeg til at rose os selv. Men jeg mener, at vi er lidt foran mange andre kommuner på området. Allerede i 2014 lavede vi et markant kursskifte i kommunen. Dengang besluttede vi, at vi ville møde borgerne på en mere værdig måde.”

“Vi oplevede tidligere, at vi havde en række syge borgere, som røg på kontanthjælp, og derfor besluttede vi, at gøre tingene på en anden måde,” fortæller Karoline Bergkvist Søgaard.

De ergoterapeutiske hjemmebesøg blev tilføjet den nye strategi for to år siden.

Formanden for arbejdsmarkedsudvalget erkender, at initiativet på kort sigt er forbundet med øgede udgifter. For Norddjurs Kommune steg antallet af borgere, som kom på førtidspension, og kommunen kæmpede i en periode med økonomien.

I flere år var udgifterne til udbetaling af førtidspensioner nemlig steget markant, hvor budgetterne på området blev overskredet markant.

“Det er lidt som med gyngerne og karrusellerne. Jeg er overbevist om, at hvis ikke vi skal bruge ressourcer på at sende borgere i unødvendige praktikforløb, så vil det frigøre nogle ressourcer, som vi kan bruge mere målrettet til de borgere, som kan komme i beskæftigelse. Og så kan det godt være, at det var forbundet med øgede udgifter i en periode,” medgiver Karoline Bergkvist Søgaard.

I Beskæftigelsesministeriets halvårlige opgørelse over jobcentrenes indsats, det såkaldte benchmark, har Norddjurs forbedret sin rangering markant siden første opgørelse i 2018.

Nu er Norddjurs på en 17. plads blandt Danmarks 98 kommuner. Det er en fremgang på 52 pladser, siden listen første gang blev offentliggjort for fire år siden. Ministeriet fremhæver endda Norddjurs som en såkaldt inspirationskommune.

Det kan betale sig at investere

Ifølge arbejdsmarkedsforsker Magnus Paulsen Hansen fra Roskilde Universitet kan det for kommunerne ofte betale sig at indføre langsigtede strategier på trods af, at det kan være forbundet med øgede udgifter på den korte bane.

“Mens mange kommuner efter en reform i 2012, der blandt andet skulle reducere antallet af førtidspensioner, har sparet penge på beskæftigelsesområdet, har nogle omvendt valgt at investere. Det har vi blandt andet set i Aabenraa, som ser ud til at have opnået flotte resultater på den baggrund,” siger Magnus Paulsen Hansen.

I Aabenraa førte det til, at kommunen i første omgang tildelte markant flere førtidspensioner. Til gengæld kom langt flere kontanthjælpsmodtagere i arbejde, og derfor har satsningen på den lange bane været en økonomisk gevinst.

“Kommunerne er under konstant pres for at skulle leve op til diverse kvantitative krav. Derfor kræver det is i maven hos ledere i jobcentrene. Og også hos lokalpolitikere, som forstår, at på den lange bane kan det give mening at gøre tingene anderledes,” fortæller Magnus Paulsen Hansen.

Han har som forsker fulgt en af de ni nordsjællandske kommuner, der var en del af frikommuneforsøget ‘Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren’. Formålet var at udvikle bedre tværgående velfærdsløsninger, og dermed øge udsatte borgeres livskvalitet og beskæftigelse.

Det glæder Karoline Bergkvist Søgaard, at den langsigtede satsning er begyndt at give resultater i Norddjurs. Men hun fremhæver, at det ikke var økonomien, der fik kommunen til at gøre tingene anderledes.

“Det handler først og fremmest om give borgerne et værdigt forløb. Det kostede i nogle år, før vi fik bragt balancen i orden.”