Hillerød, Greve, Aabenraa og Silkeborg kommuner er enige om målet med det treårige frikommuneforsøg, de er udvalgt til at blive en del af som velfærdskommuner på beskæftigelsesområdet.

"Nu gælder det job. Vi vil gerne blive målt på resultater, og vi håber, vi kan få lov til at udvise mod og faglighed i indsatserne," siger Stine Hollendsted, der er arbejdsmarkedschef i Hillerød Kommune.

I Silkeborg Kommune siger beskæftigelseschef Anita Jensen:

"Vi vil vise omverdenen, hvad vi som jobcenter kan, hvis vi bliver frisat for alle de snærende bånd, vi har på mange områder. Vi synes selv i Silkeborg, at vi er utrolig gode til at være kreative inden for de rammer, vi har, og når vi så får lov til at slippe for alle de proceskrav og regler, så kan vi gøre det, vi véd virker."

I Greve håber direktør for beskæftigelsesområdet Morten Bøgelund Andersen, at politikerne reelt tør slippe jobcentrene fri.

"Jeg håber, at regeringen er med på at sætte så få snævre rammer rundt om forsøget som muligt. Vi er nødt til at gentænke hele vores beskæftigelsessystem og derfor skal alt i mit perspektiv være i spil", siger han.

Og arbejdsmarkedsdirektør i Aabenraa Kommune, Søren Lorenzen, siger:

"Vi kommer til at lægge vægt på resultaterne og vil være mindre optaget af, hvordan vi når frem til dem end det, der står i loven i dag. Jeg er grundlæggende enig i, at mange proces- og dokumentationskrav er med til at skabe barrierer for, at man kommer til at snakke om, hvad der skal til for at komme i arbejde eller uddannelse," siger han.

Radikalt anderledes

Uanset rammerne for de kommende frikommuner bliver det en helt anden beskæftigelsesindsats, vi kommer til at se i de fire kommuner, fortæller de til NB-Beskæftigelse.

"Vi tager afsæt i erfaringerne med vores investeringsplaner især på kontanthjælpsområdet, og så kommer vi til at orientere os mod de hegnspæle, der bliver sat for det her forløb," siger Søren Lorenzen.

"Vi har ikke lagt så mange håndfaste planer endnu, men jeg er slet ikke i tvivl om, at det, vi kommer til at arbejde med, bliver radikalt anderledes end i dag."

En af de ting, der vil blive anderledes, er samtalerne. Både i indhold og hyppighed.

"Jeg kan sagtens forestille mig, at der inden for samme målgruppe er borgere, der har brug for flere samtaler end andre. Da skal man lade fagligheden råde i forhold til den indsats, en person skal have," siger Søren Lorenzen.

Hillerød har gode erfaringer med IPS - en model, der bruges til at få ledige med psykiatriske diagnoser i arbejde. Jobcentret kræver også med succes af virksomhederne, at der skal være løntimer med det samme til kontanthjælpsmodtagere, der har komplekse problemer.

Stine Hollendsted glæder sig til i højere grad at kunne få politikernes rygstød til de projekter, og til at sagsbehandlerne selv kan vurdere, hvornår det er relevant med blandt andet samtaler.

"Samtaler virker, og vi skal ikke bruge dem mindre, men have større frihed til at differentiere," siger hun.

"En dagpengemodtager skal for eksempel have en samtale om måneden, men hvis en borger er i fuld gang med at søge job eller at få flere kompetencer, behøver vi så at se ham eller hende en gang om måneden? Vi vil i stedet have mulighed for at se borgere mere, hvis de har brug for det."

"Hvis vi får fokus på resultaterne, får vi også en bedre mulighed for at forklare, hvorfor det, vi gør, er godt. Så kommer der substans i det i stedet for, at vi skal gøre det her, fordi det står i loven," siger Stine Hollendsted.

De samme toner lyder fra Greve, der er kendt for sin straksindsats, hvor uddannelsesparate under 30 år og jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 bliver sendt i nytteindsats 32 timer om ugen og til fælles jobsøgning fem timer om fredagen.

"Hvis jeg allerede nu skal pege på noget, så er det den rigiditet, der er i lovgivningen, som langt hen ad vejen definerer samtaleforhold og indhold. Det vil sige, at uanset hvilke udfordringer en borger end måtte have, så definerer lovgivningen, hvor mange samtaler der skal afholdes, og hvornår de skal holdes. Sådan nogle ting har jeg store forventninger til, bliver sat fri," siger Morten Bøgelund Andersen

"Lige nu er oplevelsen lidt, at “onesize-fits-all,” og sådan er borgernes liv jo ikke. Borgerne kommer med mange forskellige livssituationer. Så jeg håber, vi i højere grad kan hjælpe borgerne i stedet for, at lovgivningen skal bestemme forløbet."

"Fra kontrol og strikse rammer til tillid og dialog med borgerne. Det håber jeg, vi kan se frem til," siger Morten Bøgelund Andersen. der tror, at det er de utraditionelle veje, kommunen har taget, der har betydet, at Greve kom med i frikommuneforsøget.

“Jeg tror, at vi er blevet set som både risikovillige og udviklingsorienterede. Vi har allerede leveret gode resultater, og nu skal vi levere endnu bedre under de frie rammer," siger han.

Udvikling af faglighed

Når sagsbehandlerne går fra større regelbundethed til i højere grad at skulle vurdere enkeltsager selv, kræver det en større faglighed hos sagsbehandlerne. Det er kommunerne enige om. Flere af dem har da også haft forskellige projekter med tilskud fra blandt andet STAR og den A.P. Møllerske Støttefond.

Silkeborg Kommune er en af de kommuner, der i en årrække blandt andet har arbejdet sammen med en række Aalborgforskere fra CUBB (Center for Udvikling af Borgerinddragende Beskæftigelsesindsatser) for at udvikle fagligheden i medarbejdergruppen.

"Vi har sammen med andre kommuner erfaringer med en række projekter, så vi ved, hvad der virker. Det gør en tæt dialog med borgerne, en stor virksomhedsindsats og høj faglighed," siger Anita Jensen.

"Vi er relativt omhyggelige med onboarding (introduktion ved nyansættelser, red.), hvor vi fortæller om vores værdier i Silkeborg. Vi udvikler vores faglighed i de enkelte teams og på tværs af teams og har i en årrække haft systematisk kollegial sparring og feedback, hvor man hele tiden selv er i spænd."

Udover at gå efter at flere skal i arbejde eller uddannelse, så glæder Anita Jensen sig også til at få mere mening ind i samtaler og indsatser.

"Det er så vigtigt at kunne lave meningsfyldte forløb, så vi ikke skal sige til borgerne, at det her gør vi, fordi det står i den her regel, og i stedet kan sige, at det skal vi, fordi det giver mening for det mål, du skal nå. Det betyder ikke, at borgeren altid kan se meningen, men det sker forhåbentlig efter noget tid," siger Anita Jensen.

Hun vil gerne smide alt i lovgivningen op i luften, - også de tunge og tidskrævende rehabiliteringsteams.

"Men det kommer an på, hvilke frihedsgrader, vi får," siger Anita Jensen.

Stine Hollendsted i Hillerød vil også gerne gå kritisk til rehabiliteringsteamene.

Venter på politikerne

Det springende punkt for kommunernes muligheder er de rammer, forligsparterne bag beskæftigelseslovgivningen bliver enige om skal gælde for forsøget. Partierne bag LAB-loven (Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats) skal ifølge NB-Beskæftigelses oplysninger mødes første gang fredag.

Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkepart opdaterede senest LAB-loven 1. januar 2020. Også en skærpelse af sanktioner af arbejdsløse trådte i kraft den dato. Den var Radikale og SF ikke med i.

Det er altså et bredt flertal i Folketinget, der skal aftale rammerne. Vi ved fra Venstres valgudspil, at partiet ønsker mere kontrol med de arbejdsløse, mens flere socialdemokrater har signaleret mindre kontrol og mere tillid - ikke kun til jobcentrene, men også til de arbejdsløse.

Der er ingen tvivl om, at der er et bredt politisk ønske om at give kommunerne større frihed, også på beskæftigelsesområdet. Spørgsmålet er, om partierne i sidste ende vil slippe den kontrol, der ligger i en betydelig del af den dokumentation, der foretages i jobcentrene.