Beskæftigelsesindsatsen har været heftig debateret i den indledende valgkamp, hvor flere partier har varslet markante ændringerne af arbejdet på landets jobcentre. Alligevel viser en ny måling, at beskæftigelse ikke fylder ret meget hos vælgerne.

Beskæftigelsesindsatsen har været heftig debateret i den indledende valgkamp, hvor flere partier har varslet markante ændringerne af arbejdet på landets jobcentre. Alligevel viser en ny måling, at beskæftigelse ikke fylder ret meget hos vælgerne. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Beskæftigelse fylder ikke på vælgernes dagsorden: Valgforsker peger på årsag

Flere partiet varsler et opgør med jobcentrene forud for det kommende valg. Alligevel er beskæftigelse ikke på danskernes dagsorden, viser en ny måling. Det er der ifølge valgforsker en god forklaring på.

Udgivet: 08/09/2022

Kasper Rasmussen

Redaktør

Del artiklen:

Venstre vil lukke alle jobcentre, mens de Radikale er parat til at droppe alle krav til kommunernes ungeindsats.

Beskæftigelsesindsatsen har allerede været heftig debatteret i den indledende valgkamp, hvor flere partier har varslet markante ændringerne af arbejdet på landets jobcentre.

Alligevel viser en ny måling, Voxmeter har foretaget fra 29. august til 4. september for Ritzau, at helt andre emner fylder på vælgernes dagsorden.

Her er de i alt 1.002 respondenter blevet bedt om at pege på de tre emner, de finder vigtigst, og sundhed er helt i top med 33 procent, mens 10,9 procent peger på privatøkonomi, som et af de vigtigste emner.

Men ifølge Rune Stubager, valgforsker på Aarhus Universitet, er der en god forklaring på, at beskæftigelsen ikke umiddelbart fylder for vælgerne.

“Blandt vælgerne er der formentlig ikke særlig stor opmærksomhed på beskæftigelsesområdet, fordi beskæftigelsen er så høj, som den er,” siger Rune Stubager til NB-Beskæftigelse.

“Når arbejdsløsheden er lav, så har det ikke været noget, der fylder ret meget blandt vælgerne historisk. Stiger arbejdsløsheden vil det omvendt optage mange danskere i disse målinger. Sådan har det været siden disse undersøgelser begyndte at blive lavet tilbage i 1971. Det handler i høj grad om konjunkturer," tilføjer valgforskeren.

Sidst i august viste tal fra Danmarks Statistik, at beskæftigelsen er steget 17 måneder i træk. Siden januar 2021 er der således skabt 199.000 flere arbejdspladser, så der nu er 2.963.000 millioner lønmodtagere.

Sidst opdateret: 08/09/2022 - 13:30

Temaer: Folketingsvalg

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]