"Der findes stort set ikke en kommune i Københavnsområdet, der ikke har 50 procent, der pendler."

Det siger en beskæftigelseschef i en af de seks kommuner i Region Hovedstaden, der har den højeste beskæftigelsesfrekvens for både kvinder og mænd, der er indvandret fra ikke-vestlige lande.

Ud af 98 kommuner stikker syv ud. I alle syv kommuner var mere end 60 procent af kvinderne i beskæftigelse i 2020, mens det samme gjaldt for over 70 procent af mændene med samme baggrund. I gennemsnit lå beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere det år på 52,3 procent for kvinder og 63,5.

Vallensbæk er en af de kommuner, hvor ikke-vestlige indvandrere har høj beskæftigelse.

Der var 78,7 procent af mændene og 65,3 procent af kvinderne var i arbejde i corona-året 2020.

"Det viser, at folk godt vil arbejde, og at der er et potentiale derude. Når man får åbnet skattekisten, kan man se, at der er noget guld, der kan bruges og rent faktisk gerne vil bruges," siger beskæftigelseschef René Siggaard Mikkelsen.

Han har nogle forklaringer på, hvorfor det gik godt netop i corona-året for ikke-vestlige indvandrere i hovedstadsregionen.

Seks af de syv kommuner med de bedste beskæftigelsestal for de to køn ligger i Region Hovedstaden, hvor der ifølge Skattestyrelsen var 300.000 pendlere i 2020. Det betyder, at arbejdsmarkedet er stort, og at der også er meget ufaglært arbejde.

"For eksempel er chaufførerhvervet jo eksploderet under corona. Vi har ikke så mange stillinger i Vallensbæk, men vi har jo hele det storkøbenhavnske arbejdsmarked som opland," siger René Siggaard Mikkelsen.

Under corona var der også mange job i rengøringen af både offentlige og private virksomheder. Så hvis man går ud fra de traditionelle kønsroller, var der under corona-krisen stigning i job til både kvinder og mænd med ikke-vestlig baggrund under krisen.

Bedre mulighed for at blive selvstændig

En anden og mere varig forklaring er, at der i Storkøbenhavn er rig mulighed for, at ikke-vestlige indvandrere bliver selvstændige.

"Der en underskov af virksomheder herovre, der er vant til at have folk med anden etnisk baggrund ansat og en hel del flere iværksættere, som har en tradition for at ansætte nogen med anden etnisk baggrund. Shawarmabarer, pizzeriaer, grøntsagsforretninger og andre typer småvirksomheder, og så det at der er et arbejdsmarked med så mange job inden for relativ kort afstand gør, at det er nemmere at komme i arbejde her," forklarer René Siggaard Mikkelsen.

Det skal understreges, at beskæftigelsesfrekvensen, der her er opgjort, alene gælder for førstegenerations flygtninge, indvandrere og familiesammenførte mellem 16 og 65 år, da efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er opgjort særskilt i den statistik fra Beskæftigelsesministeriet, som tallene kommer fra.

Den syvende kommune er Ringkøbing-Skjern, der ligger i Vestjylland. Hvad der er sket der, fortælles i en særskilt artikel.

(LINK til historie om Ringkjøbing-Skjern)

Årelangt fokus

I Rødovre Kommune siger jobcenterchef Jakob Duvå, at det er et årelangt fokus på at få ikke-vestlige indvandrere i arbejde, der nu giver sig udslag i de høje beskæftigelsestal.

Det skyldes dog også en politisk forandring af beskæftigelsesindsatsen fra centralt hold, hvor fokus har skiftet fra lange aktiveringsforløb til en tidlig og virksomhedsrettet beskæftigelsesindsats.

"Vi har nu i en årrække mødt dem på en anden måde, hvor de kommer ud på arbejdsmarkedet sideløbende med, at de lærer noget. Vi lader ikke problemerne stå i kø længere," siger Jakob Duvå.

I 2020 var 72 procent ikke-vestlige indvandrere i Rødovre i arbejde, mens 60,2 procent af kvinderne var i job.

"Resultaterne i 2020 er resultaterne af det, vi har lavet i de sidste fem år ved at møde borgerne med konkrete job."

Jakob Duvå siger som sin kollega i Vallensbæk, at det storkøbenhavnske arbejdsmarked med de mange ufaglærte job er med til at få ikke-vestlige indvandrere i arbejde i servicefag.

"Det er nok også nemmere at starte sin egen forretning her, som for eksempel en kiosk eller en transportforretning," siger han.

Ikke alt er dog løst med den ændrede tilgang, der skal få indvandrere i job så hurtigt som muligt i stedet for at sætte månedlange aktiveringsindsatser i gang først.

"Vi har stadigvæk mange af de gamle indvandrere, som i 15 år har været mødt med en tilgang, vi brugte i starten af det her årtusinde. De har ingen erhvervserfaring og ikke nogen uddannelse. Vi opgiver dem ikke, men der er stadig en overrepræsentation af de ledige indvandrere," siger Jakob Duvå.

"Men jeg siger til politikerne, at jeg tror, det er et generationsproblem. Vi kunne se, hvordan efterkommerne fik arbejde på testcentrene. Selvfølgelig er der nogle indvandrerdrenge, der har nogle tilpasningsproblemer, men i det store og hele tror jeg, det løser sig med næste generation.

Samme indsats for alle

Kommunerne fortæller samstemmende, at det er en lang, sej indsats, der gør, at både kvinder som mænd har en høj beskæftigelse.

"I Vallensbæk har vi en tradition for at behandle folk ens uanset etnisk oprindelse. Vi stiller krav til folk om, at de bidrager. Det er en præmis, og det er uanset etnicitet. Folk skal i arbejde, og vi bruger de ressourcer, der skal bruges. Jeg ved ikke, om det er voldsomt anderledes end andre steder," lyder det fra René Mikkelsen.

Han nævner den gensidige forsørgerpligt og 225-timers reglen som redskaber, han mener er gode til at få både kvinder og mænd i ikke-vestlige familier til at arbejde. Begge dele kan give træk i kontanthjælpen, så familierne har færre penge.

"Det gør det økonomisk mere attraktivt for begge at arbejde, og når man møder de ledige med krav om, at de skal arbejde, begynder tænkningen at ændre sig."

I Gladsaxe følger kommunens indsats for både kvinder og mænd fra ikke-vestlige lande i arbejde også den model, kommunen har for alle arbejdsløse. Den model kalder kommunen Gladsaxe-modellen.

Gladsaxe-modellen består af tre ting: Hyppige samtaler, der fører til individuelle planer for at komme i job; et tæt samarbejde med virksomheder i kommunen og som det tredje aktiv brug af sanktioner, hvis aftaler ikke holdes, og planen ikke følges.

De hyppige samtaler indførte kommunen tilbage i 2016, og siden er de øvrige prioriteter koblet på, så det er nu er en klar strategi over for alle ledige uanset etnisk baggrund.

I Gladsaxe var 71,4 procent ikke-vestlige mænd og 60,2 procent kvinder i arbejde i 2020.

Helhedsindsats

Nabokommunen Herlev har også i mange år haft det som fokusområde at få ikke-vestlige indvandrere i arbejde. Kvinder og mænd får samme indsats, skriver jobcenterchef Birgitte Kjeldsen i en mail.

"Vi har mødt borgerne på præcis samme måde som etniske danskere, med høje forventninger og tro på at de kunne udfylde en plads på arbejdsmarkedet. Det vigtige har været at finde ud af, hvilke kompetencer, de har og så hjælpe derfra."

Kommunen har derudover haft en socialrådgiver, der kun skulle tage sig af integrationsborgere, skriver Birgitte Kjeldsen.

"Han har taget sig af bolig, sociale forhold og beskæftigelse. Det har været en helhedsorienteret indsats, og der har været tæt opfølgning og hjælp til de enkelte borgere og tæt kontakt til det omkringliggende arbejdsmarked. Også efter borgeren er kommet i job, er der blevet fulgt op i en længere periode med henblik på at sikre, at tilknytningen til arbejdsmarkedet blev permanent."

72,2 procent ikke-vestlige mænd og 61,6 procent ikke-vestlige kvinder var i arbejde i 2020 i Herlev.