På et samråd i Folketinget fredag fortalte beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), at hans ministerium er ved at undersøge, om unødvendige proceskrav kan fjernes for at spare de godt 700 millioner kroner, som jobcentrene skal finde fra næste år som en del af finansieringen af tidlig pension.

"Vi er i gang med en øvelse, der handler om at nytænke jobcentrene og beskæftigelsesindsatsen. hvor vi på den ene side skal spare nogle penge på jobcentrene, men på den anden side bruger det som en anledning til at sige: 'Er der nogle skridt i sagsbehandlingen; er der nogle opgaver i dag i jobcentrene, som man ikke bør bruge kræfter på fremadrettet,'" spurgte Peter Hummelgaard.

Det er ikke alene et bestemt antal samtaler, men også konkrete forløb, ministeriet overvejer at skære i for at sikre, at beskæftigelsesindsatsen fører til noget.

"En af årsagerne til, at vi har så høj beskæftigelsesgrad (i Danmark, red.), skyldes også en aktiv arbejdsmarkedspolitik og en aktiv beskæftigelsespolitik, hvor vi forsøger at hjælpe folk videre. Man skal så sikre, at det er det, der er kerneopgaven, og at man bruger kræfterne der, hvor det hjælper borgeren."

"Der har vi måske også på Christiansborg stillet unødige proceskrav, som pisker nogle borgere igennem nogle forløb, som alligevel ingenting fører til, og det er det, vi er i gang med (at se på, red.) i forbindelse med den nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, som vi har sat i gang," sagde Peter Hummelgaard på samrådet fredag.

Afklaringsgaranti

KL har længe ønsket at komme af med proceskrav om, at bestemte samtaler og indsatser skal følge en bestemt skabelon. KL har også foreslået en markant forenkling af krav til rehabiliteringsteamet, som er den funktion, der indstiller til ressourceforløb, førtidspension og fleksjob.

Peter Hummelgaard nævnte ikke rehabiliteringsteams på samrådet. Det er den funktion, der af kritikere ofte beskyldes for at sende syge i ressourceforløb og jobafklaring og 'piske nogle borgere igennem nogle forløb, som alligevel ingenting fører til.'

Til gengæld åbnede Peter Hummelgaard op for, at der i forbindelse med de pågående forhandlinger om kontanthjælpsydelserne kan blive indført en tidsbegrænset afklaringsgaranti.

Sidste års gennemgang af ressourceforløbene resulterede blandt andet i lovgivning, der skal begrænse gentagne og langvarige forløb. Det er der også behov for at se på for syge, sagde Hummelgaard på samrådet.

"Det er ikke meningen, man skal være der (i kontanthjælpssystemet, red.) i lang tid. En hurtig afklaring er et vigtigt element i det," lød det fra ministeren.

1,1 milliarder kroner

Jobcentrene skal i alt bidrage med 1,1 milliarder kroner om året til finansieringen af tidlig pension, den såkaldte Arne-Pension.

I år blev de første 450 millioner kroner skåret ved at afskaffe et krav om, at arbejdsløse under 30 år skal være i beskæftigelsesindsatser senest fire uger efter seneste forløb. Det blev lavet om til fire måneder. Samtidig blev det muligt for jobcentrene at føre digitale samtaler med arbejdsløse, der havde været uden job i seks måneder.

For KL er det helt centralt, at der skæres i krav om et bestemt antal samtaler og indsatser på bestemte tidspunkter. Det vil give kommunerne større frihed til at tilrettelægge indsatsen for den enkelte. Dilemmaet er, at det samtidig vil blive sværere at kontrollere, om kommunerne gør en indsats.

Samråd om kræftsyg mand

Samrådet fredag var indkaldt af Folketingets sundhedsudvalg på baggrund af en sag med en meget kræftsyg mand, som Ekstra Bladet har bragt frem. Peter Hummelgaard afviste, at det skulle være reglerne i loven om den aktive beskæftigelsesindsats, der var årsagen til, at det kunne gå så galt for jobcentret, som der var enighed om på samrådet, at det gjorde.

Han nævnte i stedet fejl i sagsbehandlingen og 'manglende fokus på værdighed i sagsbehandlingen' som mulige årsager.

Ministeren erkendte dog, at 'noget handler helt sikkert også om de regler, vi udformer på Christiansborg, nogle af de proceskrav, vi har.'

De mange urimelige enkeltsager i pressen har betydet, at regeringen vil gennemgå reglerne om både sygedagpenge og førtidspension og fleksjob. Det trækker dog ud blandt andet på grund af corona og krigen i Ukraine. Men besparelsen på yderligere godt 700 millioner kroner, der fra 2023 skal være med til at finansiere tidlig pension, de kommer.