(Arkiv) De mange ukrainere, der skal i arbejde i den kommende tid, kan komme til at presse de ikke-vestlige indvandrere, der er ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, vurderer udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye.

(Arkiv) De mange ukrainere, der skal i arbejde i den kommende tid, kan komme til at presse de ikke-vestlige indvandrere, der er ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, vurderer udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye. - Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Tesfaye: Indvandrere og flygtninge kommer til at kæmpe om samme job

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye fortalte søndag glad til Politiken, at langt flere indvandrere med ikke-vestlige baggrund er kommet i arbejde. Han var dog samtidig bekymret for, at de kommet til at kæmpe med ukrainere om de samme ufaglærte job.

Udgivet: 19/04/2022

Helle Schøler Kjær

Journalist

Del artiklen:

Søndag kunne en 'jublende' udlændinge- og integrationsminister fortælle 'fremragende nyheder' til Politiken. Nemlig, at beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere i slutningen af 2021 samlet var over 60 procent.

"Det er den højeste beskæftigelsesfrekvens målt for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i de seneste 11 år, hvor opgørelsen er blevet lavet," hedder det i en pressemeddelelse, som ministeriet udkom med samme dag.

Det er opsvinget efter finanskrisen, en stor indsats fra jobcentrene og selv coronakrisen med de mange job i testcentrene, der tilsammen været med til at skubbe på en gunstig udvikling. Men det kan hurtigt gå den anden vej.

En ekspert siger i Politikens artikel, at 'de jobs, vi taler om, også er dem, der forsvinder først, hvis opsvinget pludselig bliver afløst af krise.' Og ingen ved endnu, hvordan krigen mod Ukraine og de vestlige sanktioner mod Rusland kommer til at sætte sig i konjunkturerne.

Samtidig kan planen om at sende mange tusind ukrainske flygtninge i job så hurtigt som muligt også komme til at presse de ikke-vestlige indvandrere på jobbet.

Det erkendte Mattias Tesfaye i interviewet med Politiken:

"Jeg kan godt høre, at de jobs, de ukrainske flygtninge rækker ud efter, i høj grad er de samme som dem, Fatima fra Mjølnerparken rækker ud efter. Her kommer indvandrere og flygtninge i nogen grad til at kæmpe om de lavtlønnede job, der ikke kræver den store uddannelse," siger ministeren.

Læs også:
Mange ufaglærte job til ukrainere i Vestjylland
Læs også:
Kvinder fra MENAPT-lande har højst stigning i beskæftigelse

Sidst opdateret: 19/04/2022 - 12:09

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]