Jobcentrene får hovedansvaret for at få ukrainske flygtninge i job. De er allerede i gang med forberede sig på opgaven i et tæt samarbejde med arbejdsgivere i lokalområdet. Men da jobcentrene både skal tage sig af de flygtninge, der kommer i job, og dem der ikke gør, ligger den største ansvar i jobcentrene.

Administrerende direktør i Coor Management Services, Jørgen Utzon, sagde det på denne måde mandag på et stormøde om 'Ukrainere i job,' der var indkaldt af beskæftigelsesministeren:

"Jobcentrene har jo fået nogle klø de sidste år, men her er virkelig muligheden for jobcentrene for at træde i karakter og hjælpe os i erhvervslivet."

Jørgen Utzon sagde også, at han synes, at kritikken af jobcentrene er 'dybt uretfærdig,' men man var ikke i tvivl om budskabet. At få succes med at få ukrainerne i job er en chance for jobcentrene for at genvinde respekten fra kritikerne. Eller det modsatte.

Men hvad skal der til, for at beskæftigelsesindsatsen for ukrainerne er en succes? Det har flere medier spurgt beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) om i de seneste dage uden at få svar.

Spørgsmålet er relevant, fordi der på den ene side er tårnhøje forventninger til, at ukrainerne kan være med til at løse en del af den aktuelle arbejdskraftmangel. På den anden side viser forskning, at tidligere erfaringer med flygtningekvinder fra de tidligere Sovjetstater ligger meget langt fra den forestilling.

Forventningsafstemning

Det er store tal for ukrainske kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse og uddannelsesbaggrund, der er baggrunden de høje forventninger om, at de også kan arbejde her. Kvinder og mænd har i Ukraine samme erhvervsfrekvens, som ligger lidt over 60 procent. Det er betydeligt højere end andre flygtninges og lavere end danskeres, hvor kvinder har en erhvervsfrekvens på godt 78 procent og mænd knap 81 procent.

Men efterhånden som flygtningene er begyndt at ankomme til kommunerne, har billedet ændret sig. Mens vi i nyhedsudsendelserne på TV ser kvinder klar til job, så snart børnene kan komme i skole og daginstitution, luftede en kommunal chef for to-tre uger siden sin bekymring for de store forventninger til de ukrainske flygtninges arbejdskraft på LinkedIn. For ikke alle de ankomne flygtninge var i en god forfatning.

Rockwool Fondens forskningsenhed fulgte få dage efter op med analyser, baseret på tidligere erfaringer med flygtninge, der ligesom de ukrainske flygtninge kom fra tidligere Sovjetstater. Analyser, der fortalte, at det i løbet af to år kan være så få som 15 procent af kvinderne, der er i job.

Så er det en succes for jobcentrene, hvis mere end 15 procent af de voksne ukrainske flygtninge er kommet i arbejde efter to år, eller er succeskriteriet meget højere, for eksempel i nærheden af de 60 procent?

I Deadline mandag ville beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard ikke give et bud det. Han talte om de 'to positioner' og sagde, at regeringen ligger 'et sted midt imellem'. I stedet for forventninger vil ministeren hellere tale om regeringens ambitioner, som er at få så mange ukrainere i arbejde som muligt.

Kommunerne er helt bevidste om, at det er en historisk stor opgave, de skal løfte. De har igen og igen bedt beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard om at lempe på proceskravene til den almindelige beskæftigelsesindsats, så der bliver frigjort kræfter til at tage sig af de ukrainske flygtninge. Det har ministeren under overvejelse, men han ville heller ikke mandag komme ind på, hvad han mere konkret overvejer.

Det efterlader jobcentrene med ansvaret.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard havde mandag indkaldt til stormøde på vegne af 'Partnerskab om ukrainere i job', som blandt andet KL, regionerne og arbejdsmarkedets parter deltager i sammen med regeringen.