Nu har 40 kommuner en ledighed under to procent

Ledigheden falder dramatisk, og nu har hele 40 kommuner en ledighed på to procent eller under. 10 kommuner på Vestegnen og i yderområder er nye ledighedsøer.

Udgivet: 01/02/2022

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Ledigheden i Danmark fortsatte i december med at falde dramatisk. Dermed kan hele 40 kommuner nu melde om en sæsonkorrigeret ledighed på to procent eller lavere, hvilket i praksis svarer til fuld beskæftigelse. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

På trods af de mange kommuner med en meget lav ledighed, så ender landsgennemsnittet på 2,5 procent, og det skyldes at en stor del af de tilbageværende kommuner med høj ledighed er meget folkerige, og dermed trækker gennemsnittet op.

De nye ledighedskommuner er især de fire store universitetsbyer byer og kommunerne på den københavnske vestegn.

Så mange ledige var der i december i hver kommune

I en række jyske kommuner er det blevet en vittighed, at jobcenterchefen kender alle kommunens ledige på både navn og udseende - så få er der.

I Morsø Kommune var eksempelvis der i december blot 168 fuldtidsledige, hvilket er mere end en halvering på blot et år. I den lidt større nabokommune Skive har man landets laveste ledighedsprocent på 1,1 og blot 244 fuldtidsledige.

Sidst opdateret: 01/02/2022 - 13:22

Temaer: Beskæftigelse

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]