Ikke siden foråret 2008 i månederne op til finanskrisen har der været så mange forgæves rekrutteringer, som der er lige nu.

Det viser nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). I alt 158.000 stillinger er blevet forgæves opslået det seneste halve år med stillinger, som arbejdsgiverne enten ikke har kunnet besætte, eller har måttet besætte med personer, der ikke havde de ønskede kvalifikationer.

Det svarer til, at hele 33 procent af virksomhedernes rekrutteringsforsøg har været forgæves. I september (målt over det seneste halvår) var tallet 31 procent, og i juni var tallet 22 procent. Dermed er der sket en markant stigning henover 2021, så det samlede niveau nu er det højeste i mere end 13 år.

Rekrutteringsudfordringen er særligt stor indenfor brancherne hoteller og restauranter, bygge og anlæg og transport, hvor det er henholdsvis 52, 49 og 40 procent af rekrutteringsforsøgene over det seneste halve år, der har været forgæves.

Også indenfor social- og sundhedsvæsen er rekrutteringsvanskelighederne særligt store. Her er det 34 procent af rekrutteringerne, der er forgæves. Det mærker man også i kommunerne, hvor mange har svært ved at finde SOSU'er og sygeplejesker, som især rammer ældreplejen i mange kommuner.

Tallene viser, at det særligt er kommuner i Vestjylland, der er truet af den manglende arbejdskraft. Her er det hele 39,9 procent af rekrutteringerne, der er forgæves. I Hovedstaden har man omvendt nemmest ved at afsætte stillinger, og her er det 30 procent af rekrutteringerne, der er forgæves.

Zoomer man ind på social- og sundhedsområdet, så er det 44 procent, altså næsten halvdelen af de opslåede stillinger, der ikke kan afsættes i Vestjylland. I Sydjylland er tallet 39 procent, og i Nordjylland er det 37 procent. Dermed er de tre områder hårdest ramt af den manglende arbejdskraft indenfor social- og sundhedsområdet.

Til trods for det tårnhøje antal forgæves rekrutteringer, så har et flertal i Folketinget netop vedtaget en finanslov for 2022, der ikke adresserer udfordringen med manglende arbejdskraft.

I stedet har man sendt flere penge til regionerne og flere partier taler om minimumsnormeringer, der skal sikre et lovbundet minimumskrav for, hvor mange medarbejdere man skal have ansat i ældreplejen. Blandt andet Kristian Vendelbo, direktør i KL, har ikke taget positivt imod det forslag, og skrev for nyligt på Twitter: "At ville løse rekrutteringsudfordringerne med minimumsnormeringer svarer til at ville klimasikre ved at forbyde regnvejr".