Folketingets partier har stillet stribevis af spørgsmål til Beskæftigelsesministeriet om ydelseskommissionens forslag til et nyt kontanthjælpssystem. Samtidig har ydelseskommissionen tre gange været til teknisk gennemgang af sit forslag i Folketingets beskæftigelsesudvalg.

Det er dog ikke det, der præger partiernes udtalelser til pressen. Her kan det se ud som om, de har mere travlt med at positionere sig selv med synspunkter, de længe har haft.

"Der er ikke noget mærkeligt i, at partierne kridter banen ved at præsentere deres præferencer," siger formand for kommissionen Torben Tranæs.

Mens Enhedslisten og De Radikale vil have flere penge til børnefamilierne, står Venstre fast på, at kontanthjælpsloftet og integrationsydelse til nytilkomne indvandrere skal bevares.

Begge dele er behandlet i forslaget, siger Torben Tranæs.

"De udmeldinger, der kommer fra for eksempel Venstre og Enhedslisten, er også med i kommissoriet. Både, at der skal være en lav ydelse til nytilkomne i de første år, og at der skal være et loft over den samlede ydelse. Det med børnene står der også, og vi har givet et bud på, hvordan disse ting kan gøres, hvis man samtidig skal forenkle systemet."

Enhedslisten vil derudover have tilbageført de penge, som den tidligere Venstreledede regering sparede på at indføre integrationsydelse og kontanthjælpsloftet for mere end fem år siden. Ydelseskommissionen har dog respekteret kommissoriets krav om, at forslaget skal være udgiftsneutralt. Men det er ifølge Tranæs i princippet enkelt at skrue på budgettet.

Opgaven var forenkling

Ydelseskommissionens forslag er ikke kun blevet udgiftsneutralt ved at omfordele imellem grupperne. Der er også lavet en omfordeling inden for grupperne, for eksempel de ledige under 30 år, internt mellem børnefamilier og på samme måde i indvandrer- og flygtningegruppen.

Samtidig har kommissionen fundet 'en erstatning for kontanthjælpsloftet' og lavet et nyt optjeningsprincip for nytilkomne indvandrere og flygtninge i stedet for integrationsydelsen. I stedet er der i forslaget en grundsats og en forhøjet sats, hvor man kan bevæge sig fra den lave til den høje sats via uddannelse og flere års ophold i Danmark.

Ydelseskommissionen mener, der hermed er et forslag til et mere gennemskueligt og enkelt system. Men er det gennemskueligt og enkelt, at man skal regne på konsekvenserne af uddannelses- og opholdskrav for at finde ud af, at der for eksempel er nytilkomne indvandrergrupper, der reelt får næsten det samme som på integrationsydelsen.

Forenkling er vel også kommunikation. Så er det reelt en forenkling?

"Ja," siger kommissionsformanden.

Kommissionens forslag er "i høj grad" en forenkling.

”Men det er ikke enkelt at forklare, hvordan man går fra et meget kompliceret system til et enkelt system. Alle får en ny virkelighed," siger Torben Tranæs.

Men er 'integrationsydelse' og 'kontanthjælpsloft' ikke nemmere at forstå?

"Nej, det lyder godt nok enkelt for folk, som ikke er involveret, men sagsbehandlerne har for eksempel meget svært ved at forklare borgerne kontanthjælpssystemet. Hertil kommer, at der er mange elementer i systemet, som ingen har ønsket sig."

Torben Tranæs nævner ydelser til børnefamilier som et eksempel.

"Der er tre ydelser til enlige forsørgere: Det ordinære børnetilskud, et ekstra børnetilskud og betaling fra den anden forældre. De tre ydelser gør, at profilen for enlige forsørgere er helt anderledes end for par, og levestandarden er for eksempel markant lavere i en familie med to voksne og tre børn end i en familie med én voksen og tre børn."

Det er et af de områder, hvor der med kommissionens forslag bliver lavet en omfordeling, så enlige med børn får mindre og par med børn får mere.

Nej til større beskæftigelsesfradrag

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har endnu ikke sagt noget om regeringens holdning til ydelseskommissionens forslag. Han har dog sagt, at han ønsker et bredt forlig i Folketinget.

Hvis man skal komme støttepartierne i møde i forhold til krav om, at flere børnefamilier skal have højere ydelse, kan man så overveje andre modregninger, for eksempel et højere beskæftigelsesfradrag, som Venstre foreslår, så det stadig kan betale sig at arbejde?

"Vi har allerede et beskæftigelsesfradrag, og ændringer af de generelle skatteregler har ligget uden for vores kommissorium. Men et højere fradrag strider ikke mod kommissionens forslag, snarere tværtimod. Her er dog det kendte dilemma, at fradraget er mest effektivt, hvis det ikke aftrappes, men det er dyrt ikke at aftrappe," siger Torben Tranæs.