Stor tilflytning af kontanthjælpsmodtagere til Skive er med til at få kommunens antal af førtidspensioner til at stige betydeligt. Det er en af grundene til, at kommunen søger ekstra statslig støtte, fortæller arbejdsmarkedschef Dorthe Hamrum.

Stor tilflytning af kontanthjælpsmodtagere til Skive er med til at få kommunens antal af førtidspensioner til at stige betydeligt. Det er en af grundene til, at kommunen søger ekstra statslig støtte, fortæller arbejdsmarkedschef Dorthe Hamrum.

Kommune søger om hjælp på grund af stor tilflytning af udsatte borgere

Skive er blandt de kommuner, der har flest tilflyttere med sociale problemer. I forvejen har kommunen flere førtidspensionister end mange andre kommuner. Derfor har kommunen søgt støtte i §16 puljen, en statslig pulje til særligt vanskeligt stillede kommuner.

Udgivet: 19/08/2021

Del artiklen:

Hver fjerde kontanthjælpsmodtager i Skive er flyttet til kommunen mellem 2015 og 2019. Dermed er Skive den kommune, der har haft det næsthøjeste antal tilflyttede kontanthjælpsmodtagere i landet i perioden, kun overgået af Langeland, hvor det er hver tredje.

Det viser en analyse, som NB-Økonomi har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Læs også:
En ud af tre kontanthjælpsmodtagere på Langeland er flyttet til inden for fem år

Netop en høj tilflytningsgrad af disse borgere er en af kommunens begrundelser for at søge om penge i den såkaldte §16 pulje i Indenrigs- og Boligministeriet til 'særligt vanskeligt stillede kommuner.'

"Skive Kommune (har) i mange år ligget højt på antallet af tilkendte førtidspensioner, hvilket blandt andet skyldes et arbejdsmarked i Skive Kommune, der er præget af ufaglært og/eller fysisk hårdt arbejde samt en høj tilflytningsgrad af borgere på offentlige ydelser og med sociale vanskeligheder," skriver arbejdsmarkedschef Dorthe Hamrum til NB-Beskæftigelse.

"Når dette har været billedet i mange år, vil det give en akkumulering, således at andelen af førtidspensionister set i forhold til arbejdsstyrken er højere end de fleste andre kommuner."

Lav ledighed og mange førtidspensionister

Skive er blandt de ti kommuner med den største andel førtidspensionister, men samtidig er ledigheden blandt de laveste i landet. Hvordan hænger det sammen?

"Ledigheden er for tiden lav i Skive Kommune, men det hænger ikke nødvendigvis sammen med antallet af førtidspensionister og derfor er det ikke muligt, at lave en direkte kobling mellem dette," skriver Dorthe Hamrum.

"Antallet af førtidspensionister er noget, der skal ses over en længere periode, hvorimod ledighedsprocenten er et øjebliksbillede, som hyppigere ændrer sig."

"Det kan dog hænge sammen således, at alle, der kan arbejde, er i job (...), men arbejdsmarkedet i Skive Kommune er præget af brancher såsom produktion, industri m.v., som er fysisk hårdt arbejde, der medfører, at mange af disse borgere får tilkendt en førtidspension."

Samtidig er det en udfordring for kommunen, at det med den lave ledighed er svært at skaffe arbejdskraft nok til virksomhederne. "

"Skive Kommunes andel af borgere på permanent forsørgelse har også betydning for dette," lyder det fra arbejdsmarkedschefen.

Også det høje antal sygedagpengemodtagere er med i kommunens ansøgning om midler fra §16 puljen.

Læs også:
21 kommuner pressede af stigning i førtidspensionister og sygemeldte

Sidst opdateret: 19/08/2021 - 13:44

Emner: Førtidspension, Sygedagpenge

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]