
Hårdt fysisk arbejde, kort skolegang og dårlig sundhed fører til mange førtidspensionister og syge i Faxe Kommune, fortæller kommunaldirektør Carsten Riis. - Foto: Faxe Kommune
Derfor er kommuner særligt hårdt pressede af flere på førtidspension og sygedagpenge
Flere ufaglærte, flere ældre, hårdere arbejde. Det er nogle af forklaringerne på, at 21 kommuner har søgt om støtte til 'særligt vanskeligt stillede' kommuner med henvisning til, at de har mange flere førtidspensionister og sygedagpengemodtagere end de fleste kommuner.
Udgivet: 19/08/2021
Der er tre årsager til, at Faxe Kommune har flere udgifter til førtidspension og sygedagpenge end mange andre kommuner, og derfor søger en statslig pulje for særligt vanskeligt stillede kommuner.
Kommunaldirektør i Faxe, Carsten Riis, skriver til NB-Beskæftigelse:
"For det første har vi i vores befolkning en stor andel af ufaglærte med hårdt fysisk arbejde og relativ kort skolegang. For det andet er vores erhvervsstruktur præget af produktionsvirksomheder og mange beskæftigede indenfor bygge & anlæg. For det tredje må vi desværre konstatere, at vores sundhedsprofil ikke er særlig god. De tre forhold er naturligvis forbundne og har indvirkning på hinanden, og de bidrager til, at vi har et udgiftspres til pensioner og sygedagpenge i kommunen."
Lokalt større stigning end på landsplan
Der er mange strukturelle og lovgivningsmæssige grunde til, at der er en stor stigning i både førtidspensionister og dagpengemodtagere over hele landet. Læs mere om det i slutningen af artiklen.
Her ser vi på, hvad de enkelte kommuner mener er forklaringen på større stigninger hos dem.
I Halsnæs Kommune er gennemsnitsalderen højere end i Danmark som helhed. Det betyder, at den stigende folkepensionsalder i påvirker kommunen mere end andre kommuner.
"Vi har således set en langt større stigning på grund af pensionsalderen hvert år, end hvad finansministeriet har forventet, og hvad vi er blevet kompenseret for. Det giver et tryk på førtidspensionerne," skriver direktør i Halsnæs, Niels Milo Poulsen.
I Faaborg-Midtfyn Kommune ventes antallet af førtidspensionister at blive næsten fordoblet fra 2019, hvor der var godt 250 førtidspensionister i kommunen, mens tallet ventes at komme op på mere end 550 i 2021. Seniorpensionen er også populær, og kommunens andel af seniorpensionister ligger betydeligt højere end landsgennemsnittet.
Kommunaldirektør i Ishøj Kommune, Kåre Svarre Jakobsen, har ikke nogen umiddelbar forklaring på den 'voldsomme stigning i førtidspensionerne,' som kommunen har haft over de seneste to år.
Med en stigning på 14 procent siden 2019 er det dobbelt så højt som stigningen på landsplan.
Ishøj Kommune har ikke sit eget jobcenter, men overtager driften fra Vallensbæk Kommune 1. januar.
Økonomisk pres
Fra Ærø skriver økonomichef Jørn Mattrup Lundsgaard, at andelen på sygedagpenge i de sidste fire år har ligget over landsgennemsnittet.
"Ligeledes har Ærø Kommune 8,5 pct. af befolkningen mellem 16-66 år på førtidspension, sammenlignet med 5,9 pct. på landsplan. Da disse områder bliver mere eller mindre kompenseret på landsplan og fordelt ud fra befolkningstallet, vil en højere andel end landsgennemsnittet naturligt lægge et øget økonomisk pres på kommunen," skriver økonomichefen.
Han understreger, at Ærøs udgifter til førtidspension og sygedagpenge kun er nogle af begrundelserne for at søge penge i puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner. Det samme gælder de øvrige kommuner, som her er nævnt.
I Nordfyns Kommune stiger antallet af førtidspensionister, samtidig med at der for tiden ikke er nogen, der går på folkepension. Kommunen havde ellers frem til 2019 været 'inde i en gunstig udvikling i forhold til forsørgelsestrykket,' skriver økonomichef Gitte Clemmensen.
Hun fortæller at Nordfyns Kommune i lighed med mange andre kommuner, har søgt om tilskud som vanskeligt stillet i §16-puljen med udgangspunkt i kommunens økonomiske vilkår på flere områder.
Presset på andre områder
"Budgettet for 2022 er presset og det skyldes flere forskellige faktorer og det kan være svært at se, at statsgarantien dækker disse udfordringer," skriver Gitte Clemmensen.
Ud over presset fra førtidspension og sygedagpenge, henviser hun til disse forhold:
· Først og fremmest så har vi fået en statsgaranti for 2022, som er baseret på 148 færre borgere end for statstilskuddet for 2021 og det afspejler sig i det samlede indtægtsgrundlag.
· Derudover er vi udfordret på baggrund af demografien med en stigende alder på vores borgere og ikke mindst antallet af 80+ årige stiger væsentligt og presser velfærdsområderne, hvor vi i forvejen har et lavere udgiftsniveau end gennemsnittet for andre kommuner.
· På det specialiserede område for både børn og voksne har vi oplevet kraftige udgiftsstigninger siden 2018.
Fakta
Der er generelt en stigning i både førtidspensionister og sygedagpengemodtagere i hele landet.
Det skyldes flere forhold, for eksempel at pensionsalderen stiger, og førtidspensionen derfor udbetales i længere tid. Samtidig stiger tilgangen til førtidspension, og en ny førtidspensionist er dyrere for kommunerne, end en der går på pension, fordi refusionen fra staten er blevet mindre siden 2014.
Coronatiltagene har i over et år haft betydning for den voldsomme stigning i sygedagpengemodtagere. De er blevet forlænget i flere omgange, og der har også været flere på sygedagpenge, fordi de blev syge af corona.
49 ud af landets 98 kommuner har søgt om bidrag til deres økonomi gennem den såkaldte §16 pulje, der skal hjælpe 'særligt vanskeligt stillede' kommuner. De har i alt søgt 1,47 milliarder kroner, og Indenrigs- og Boligministeriet har omkring en fjerdedel af de penge til uddeling.
Sidst opdateret: 19/08/2021 - 14:24
Emner: Førtidspension, Sygedagpenge




































