Coronakrisen har været årsag til mange udsættelser i den politiske proces - også på beskæftigelsesområdet. I foråret lykkedes det dog på kort tid at aftale en besparelse på jobcentrene pr. 1. januar. Så måske er det er varsel om, at der kan komme gang i forhandlingerne om de større klumper, der venter.

I slutningen af maj kom ydelseskommissionen med et forenklet og sammenhængende forslag til et nyt ydelsessystem. Regeringen - og det vil her sige beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S) - har endnu ikke forholdt sig til udspillet her tre en halv måned senere.

Én ting har ministeren dog meddelt, nemlig at regeringen ønsker et forlig om ydelser henover midten. Det gør i sig selv forhandlingerne vanskelige og kan læses enten som, at Peter Hummelgaard ønsker at lægge pres på regeringens støttepartier, der vil have flere børnefamilier omfattet af højere ydelser. Det kan også læses, som at regeringen ikke er interesseret i et gennemgribende nyt ydelsessystem, men hellere vil lappe på det gamle.

Kravet om, at bestemte grupper af indvandrere skal aktiveres 37 timer om ugen for at kunne få en kontanthjælpsydelse, blev lanceret i forbindelse med valgkampen i foråret 2019. Endnu er der dog ikke kommet et politisk udspil fra regeringen.

Udlændinge- og integrationsministeriet skrev til NB-Beskæftigelse i april, at et lovforslag forventes at blive fremsat i 'den kommende folketingssamling,' altså inden næste sommer, men at Mattias Tesfaye (S) ville fremlægge et politisk forslag inden sommerferien. Det skete ikke.

"Det er en svær opgave, vi har sat os for," sagde Peter Hummelgaard på et samråd i Folketinget i marts.

Noget af det svære er, at det kan koste mange penge at stille krav om 37 timers aktivitet, fordi kravet også vil rette sig til mange ældre indvandrere, der har været på kontanthjælp i 10 og 20 år. Dem kan man ikke sende i praktik på en arbejdsplads i 37 timer om ugen, som er den billigste form for aktivering. Og vil Folketingets politikere være med til at sende millioner til jobcentrene i en tid med store besparelseskrav til samme jobcentre? Vi får se.

Serviceeftersyn og samråd

Endelig er der det langtrukne serviceeftersyn af førtidspensions- og fleksjobreformen. Her nåede en lovændring om ressourceforløb igennem Folketinget inden sommerferien, og nu er der fleksjob og derefter resten af reformen, som blandt meget andet også handler om rehabiliteringsteams. Og så følger et serviceeftersyn af sygedagpengereformen.

Der er de løbende politiske forslag og krav.

Venstre har kaldt Peter Hummelgaard i samråd for at diskutere mangel på arbejdskraft og Venstres forslag til at skaffe den. Også De Radikale er på jagt efter et større arbejdsudbud.

Et bredt flertal i Folketinget vil have tilbagerullet beskæftigelsesministerens stop for, at fleksjobbere kan arbejde i ægtefællers virksomhed.

Ministeren og ordførerne vil derudover også blive optaget af lovgivning, der ikke direkte har nogen forbindelse til beskæftigelsesindsatsen:

Fagbevægelsen og venstrefløjen presser på for at få hævet dagpengeniveauet, mens den borgerlige opposition trykker den anden vej.

Dansk Folkeparti har stort fokus på en revision af Arbejdsskadereformen fra 2013.

Dertil kommer forhandlinger EU's direktiv om øremærket barselsorlov til mænd og debatten i EU om en fastsat mindsteløn, der kan komme til at gribe ind i overenskomsterne og den danske model.