"Det er meget positivt, at de letter på proceskrav vedrørende de unge, og vi har i KL længe påpeget, at der er brug for mere fleksible og mere individuelle forløb," siger KL's Thomas Kastrup-Larsen om den første delaftale mellem regeringen, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti om besparelser på beskæftigelsesområdet. Samtidig er han 'bekymret' over den store besparelse på ungeområdet.

I alt skal der frem mod 2024 spares 1,1 milliarder kroner på beskæftigelsesområdet, der skal bidrage til finansieringen af tidlig pension. I 2022 har partierne aftalt at spare 300 millioner, men har nu fremlagt besparelser på i alt 344 millioner. De fleste af pengene - 334 millioner i 2022 og 361 millioner derefter- skal hentes på ungeindsatsen.

Aftalen om at slække på proceskravet betyder, at der i fremtiden må være fire måneder, hvor unge under 30 på uddannelseshjælp ikke er i en indsats. Det er i dag fire uger.

Thomas Kastrup-Larsen er også tilfreds med, at det står i aftalen, at et job også kan være vejen til uddannelse.

"Jeg ser dog også med nogen bekymring på, at der skal spares så meget - 361 millioner. Især fordi der på nuværende tidspunkt er 50.000 unge mellem 15 og 24 år, der hverken er undervejs eller færdig med en ungdomsuddannelse. Men nu har de jo lavet aftalen," lyder det fra KL's arbejdsmarkedsudvalgsformand.

Det kommer til at koste medarbejdere

Hvor kommer besparelserne til at ramme? På indsatserne eller på medarbejderne?

"Nok lidt begge steder. Der ligger jo noget i formkravene og meget andet på indsatsen. Men der har også været tilbud for tilbuddenes skyld. Nu kan kommunerne bedre tilrettelægge, så det passer til den enkelte," siger Thomas-Kastrup Larsen.

Jobcenterchefen i Skanderborg Anja Nørby Sørensen siger, at når der skal spares så meget, så kan det blive svært at give den ekstra indsats til de unge, der har behov for det.

"Det er jo klart med en besparelse i den størrelsesorden får konsekvenser."

Vil det her ramme medarbejdere i jobcentrene eller i eksterne tilbud?

"Det er op til hver enkelt kommune og jobcenter, hvordan tilbudsviften er struktureret, men man kan ikke gøre det her, uden at det får konsekvenser."

Digitale samtaler efter et halvt år

Også muligheden for at lave digitale samtaler synes Thomas Kastrup-Larsen er 'megapositivt.' Men han forstår ikke, hvorfor det først skal gælde efter seks måneders ledighed, som aftalen lægger op til.

Det er vel fordi der lægges så stor vægt på en tidlig indsats ved ledighed?

"Ja, men vi har fremlagt et forslag til et virtuelt jobunivers, fordi der er rigtig mange ledige, der inden for første 26 uger selv finder tilbage til arbejdsmarked. Og så er det meget mere fornuftigt at bruge ressourcerne på dem, der har brug for det, i stedet for at alle skal have samme indsats," lyder det fra Thomas Kastrup-Larsen.