En gruppe unge med store sociale problemer og visse psykiske diagnoser risikerer at komme i klemme i Ydelseskommissionens forslag om to faste satser på kontanthjælp.

Unge under 30 år har i dag en uddannelseshjælp på 5.750 kroner (for enlige uden børn). Hvis de har bestemte psykiske diagnoser eller ikke er uddannelses- eller jobparate, kan de få et diagnosetillæg eller et aktivitetstillæg, der kan bringe den samlede ydelse op på knap 12.000 kroner om måneden.

"Problemet i det nuværende system er, at de unge med visse psykiatriske diagnoser får en relativ høj ydelse på 11.698 kroner som de risikerer at miste 5.948 kroner af, hvis de oplever fremskridt og derfor bliver vurderet aktivitets- eller uddannelsesparate," siger Jon Kvist, der er medlem af Ydelseskommissionen og professor på Roskilde Universitet.

"Det giver alle kommuner et problem. Udsigten til en halvering af ydelsen ved fremskridt, kan gøre det svært for en jobkonsulent at få unges fokus og motivation på arbejde, uddannelse og andre aktiviteter, der skal hjælpe den unge med at tage nogle skridt frem i livet,"

”Et andet problem er, at ikke alle diagnoser giver tillæg. Det giver fokus for den unge på at få den ’rigtige’ diagnose og ikke at skifte diagnose. Igen et uhensigtsmæssigt udgangspunkt for beskæftigelsesarbejdet.”, siger Jon Kvist.

Derfor vil Ydelseskommissionen fjerne diagnose- og aktivitetstillæg. I stedet vil alle unge - ligesom personer i andre aldre - få en grundsats på 6.600 og et tillæg på 1.000 kroner, hvis de ikke har fået en erhvervsuddannelse og boet i landet syv år efter fyldte 18. år. Hvis de har erhvervsuddannelse og syv års ophold får de en forhøjet sats på 10.450 og tillæg på 2.250 kroner.

Ny indsats med økonomiske incitamenter

Ydelseskommissionen foreslår, at der over tre år afsættes 20 millioner kroner til at udvikle et forløb til sårbare borgere, der blandt andet indeholder økonomiske incitamenter.

"Vi vil gerne belønne alle, der tager skridt til at forbedre deres liv. For nogle er det arbejde, for andre er det uddannelse, og for nogen er ingen af delene realistisk på den korte bane. Til den gruppe af sårbare foreslår Ydelseskommissionen, at det også kan være for eksempel et misbrugsforløb eller et forløb, hvor man arbejder med sin angst, der belønnes. Det kan være store skridt for den enkelte, som i dag mangler anerkendelse i systemet," siger Jon Kvist.

Ydelseskommissionen foreslår også, at personer på grundsats kan arbejde og tjene op til niveau for den forhøjede kontanthjælpssats uden at blive trukket i kontanthjælpen. Derefter trækkes 35 procent op til den højeste dagpengesats, og først derfra modregnes der i kontanthjælpen krone for krone. I dag kan kontanthjælpsmodtagere beholde 28,40 kroner i timen efter komplicerede regler.

De ændringer vil nogle af de sårbare kontanthjælpsmodtagere også kunne benytte sig af.

"Der er nogle sårbare, der i nogle perioder, vil kunne tage få løntimer. Men der er også mange, der ikke kan, og som først skal tackle helbredsproblemer eller tage uddannelse med et fag af gangen. Det skal ydelsessystemet bakke op om."

"Vi foreslår derfor et helt nyt system med positive incitamenter, så disse grupper får progressionspræmie for selv de små skridt, de tager for at komme videre i deres liv," siger Jon Kvist.

Kontanthjælpsmodtagere, der i to år ikke har været i gang med en indsats, skal ifølge kommissionens forslag genvurderes. Det gælder også for de unge på grundsatsen.

"En ung skal ikke være tvunget til at leve på et lavt beløb i mange år. Kontanthjælpen er midlertidig, og så må vi understøtte, at de bliver visiteret de rigtige steder hen," lyder det fra Jon Kvist.

Supplerende hjælp

Ydelseskommissionen er klar over, at nogle sårbare unge vil gå betydeligt ned i ydelse. For eksempel vil en ung uden uddannelse, som nu får diagnose- eller aktivitetstillæg, gå godt 4.000 kroner ned i ydelse med det nye system. Derfor foreslår kommissionen særlig løbende hjælp i en overgang, og flere midler til enkeltydelser.

Kommissionen har foreslået, at der skal afsættes 180 millioner om året til 'supplerende hjælp i ekstraordinære situationer.'

"De er øremærket hjælp til lige præcis denne gruppe sårbare borgere. Der er måske nogen, der skal finde en ny bolig. Det kan også være medicinudgifter, der hidtil har været dækket af tillæg," fortæller Jon Kvist.

"De to puljer med løbende hjælp og enkeltydelser booster vi voldsomt, så man i kommunen kan tage højde for de individuelle forskelle, der er i disse grupper," siger Jon Kvist.

"Det helt nye er, at man skiller ydelse og indsats. Tidligere har man givet tillæg efter, hvor værdigt trængende man vurderede, den enkelte var. I det ny system får alle det samme, hvor eventuelle særlige behov dækkes af enkeltydelser, som ikke alle har brug for. Når unge oplever fremskridt i deres liv i det nye system, vil de ikke blive økonomisk straffet som i dag, men derimod mødt af økonomisk anerkendelse af systemet ved tildeling af forhøjet sats, mere indkomst ved arbejde eller belønning for fremskridt."

Næsten alle unge på lav sats

Unge under 30 år vil næsten alle få grundbeløbet i det nye kontanthjælpssystem, som Ydelseskommissionen foreslår. Det fremgår af en grafik fra kommissionens rapport, hvor man kan se, hvor mange på de nuværende ydelser, der vil overgå til grundsats og den forhøjede sats efter det foreslåede system. Yderst til højre er de unge under 30, der i dag er på uddannelseshjælp.

Læs også:

Over 20.000 unge vil gå ned i ydelse med nyt kontanthjælpssystem