
Danmark vil slå rekord i beskæftigelse i 2022, viser Danmarks Konvergensprogram, som finansminister Nicolai Wammen (S) fremlagde i dag på pressemøde i Finansministeriet. - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
FAKTA: Flere forventes i arbejde i 2022 end før coronakrisen
Beskæftigelsen ventes at ryge over 3 millioner i 2022, viser prognose fra Finansministeriet.
Udgivet: 29/04/2021
Regeringen har torsdag præsenteret den årlige afrapportering til EU af dansk økonomi - konvergensprogrammet.
Her er en oversigt over regeringens forventninger til dansk økonomi i år og næste år.
* Bruttonationalproduktet (bnp) ventes at stige med 2,1 procent i 2021 og 3,8 procent i 2022. Det vil dermed allerede i 2022 overstige bnp-niveauet fra før coronakrisen.
* Håndteringen af coronakrisen har kostet fem milliarder af det finanspolitiske råderum. Korrigeret for de midlertidige udgifter til coronakrisen forventes råderummet dog fortsat at være på 19,5 milliarder i 2025.
* Finanspolitikken under coronakrisen med hjælpepakker og stimulitiltag skønnes at holde hånden under beskæftigelsen for 85.000 personer i 2021 og 40.000 personer i 2022.
* Allerede i 2022 forventes beskæftigelsen at overstige niveauet fra før coronakrisen. Her skønnes 3,025 millioner danskere at være i arbejde.
Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:38
Temaer: Beskæftigelse
Emner: Regeringen







































