(Arkiv) Boligområdet Munkebo i Kolding er en af de kommuner, der sidst kom af ghettolisten på grund af en stigning i beskæftigelsen. Med over 60 procent ikke-vestlige beboere vil Munkebo nu ifølge regeringens forslag blive et 'forebyggelsesområde.' Andelen skal ifølge forslaget under 30 procent på ti år.

(Arkiv) Boligområdet Munkebo i Kolding er en af de kommuner, der sidst kom af ghettolisten på grund af en stigning i beskæftigelsen. Med over 60 procent ikke-vestlige beboere vil Munkebo nu ifølge regeringens forslag blive et 'forebyggelsesområde.' Andelen skal ifølge forslaget under 30 procent på ti år. - Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Beskæftigelsesindsatser ikke afgørende i regeringens nye ghettoforslag

Hele 13 boligområder forlod regeringens ghettoliste i december; de fleste på grund af vellykkede beskæftigelsesindsatser. Et nyt forslag fra regeringen vil placere dem alle i en ny gruppe af 'forebyggelsesområder'.

Udgivet: 23/03/2021

Helle Schøler Kjær

Journalist

Del artiklen:

Store beskæftigelsesindsatser i almene boligområder har i de seneste år sikret, at en række kommuner ikke længere har boligområder, der er opført på regeringens ghettoliste.

Det bliver der nu vendt op og ned på med regeringens forslag til, at kun 30 procent af beboerne i et alment boligbyggeri må have ikke-vestlig baggrund.

Hele 13 boligområder var ellers sluppet af ghettolisten, da Transport- og Boligministeriet 1. december 2020 offentliggjorde den seneste ghettoliste. I de fleste af områderne havde kommunerne haft succes med at få flere i arbejde, og i fem kommuner var det den højere beskæftigelse, der gjorde udslaget.

I otte ud af de 13 kommuner, der kunne forlade ghettolisten i december, havde nu under 40 procent af beboerne ikke tilknytning til arbejdsmarkedet. I fem boligområder i Holbæk, Odense, Kolding, Vejle og Silkeborg var den stigende beskæftigelse det ene punkt, der fik dem af ghettolisten.

Ingen af de 13 boligområder har under 30 procent ikke-vestlige beboere, men ligger på mellem 47 og 73 procent. Derfor skal de nu ifølge regeringens forslag opføres på en liste over 'forebyggelsesområder', der inden for ti år skal have bragt andelen ned på 30 procent.

Ifølge den nuværende lovgivning skal tre ud af fem krav være opfyldt for, at man ikke er på ghettolisten. De dækker indkomst, uddannelsesniveau, kriminalitet, beskæftigelse - og at højst 50 procent af beboerne må være ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.

Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) vil videreføre ghettolisten, men under et andet navn, samtidig med at han tilføjer en ny liste over 'forebyggelsesområder.'

Artiklen fortsætter efter tabellen.

Her kan du se hvilke (grønne) kriterier, de 13 boligområder havde nået målene på, så de ikke længere stod på ghettolisten i december 2020. Bemærk, at fem kommuner kom af ghettolisten ved alene havde forbedret beskæftigelsesandelen (udenfor arb.marked).
null
Kilde: Regeringen

Nye beboere skal have europæisk statsborgerskab

For at opnå en nedgang i andelen af beboere med ikke-vestlig baggrund, skal boligselskaberne bruge fleksibel udlejning. Ifølge regeringens forslag skal boligselskaberne ikke længere kunne anvise lejligheder i 'forebyggelsesområderne,' hvis de ikke er 'statsborgere i Danmark, EØS-lande* eller Schweiz.' Det betyder reelt, at det kun er europæiske statsborgere, der kan anvises boliger. For eksempel kan amerikanere, briter og indere heller ikke få anvist bolig i 'forebyggelsesområder.'

Hvis regeringens forslag bliver vedtaget, kan der heller ikke anvises lejlighed til 'personer på overførselsindkomster eller med domme for kriminalitet.' I stedet skal kommunerne have adgang til at anvise til private udlejningsboliger, hedder det i forslaget.

*Se oversigten over EØS-lande i 2021 på Skat.dk.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:37

Emner: Beskæftigelsesindsats, Holbæk Kommune, Kolding Kommune, Odense Kommune, Silkeborg Kommune, Vejle Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]