Antallet af ledige, der kommer i løntilskud, er faldet med næsten 90 procent. (Fra godt 32.000 i 2011 til knap 3.600 i 2019.) Det viser et nyt effektstudie af ordningen. Samtidig dokumenterer to professorer i økonomi, Michael Rosholm og Michael Svarer, at løntilskud er et godt redskab til at få ledige i arbejde.

Studiet viser, at alle grupper af ledige får arbejde hurtigere efter et forløb på en virksomheden, hvor der er løntilskud. Det gælder dagpengemodtagere - og især ledige med længerevarende uddannelser - , der samtidig får mere stabil beskæftigelse end dem, der ikke deltager i forløb med løntilskud,

Også både jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere får oftere job efter løntilskud. Den efterfølgende beskæftigelse er dog ikke mere stabil end for kontanthjælpsmodtagere, der ikke har deltaget i løntilskudsforløb.

Målingen af effekten af løntilskud er lavet for perioden 2015 til 2019. Se udviklingen i løntilskud fra 2008 til 2019 nederst i artiklen. Der kan du også se hvilke grupper, der oftest er i løntilskud.

Ikke ny viden

Det er Beskæftigelsesministeriet, der har bestilt og offentliggjort effektmålingen. I den anledning siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S):

"Jeg synes, at det er en interessant analyse, som giver os ny viden på området. Det er rigtig glædeligt, at de offentlige løntilskudsjob også gør en positiv forskel for dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere."

"Resultaterne i analysen giver kommunerne nye perspektiver i den lokale prioritering af beskæftigelsesindsatsen, og det er kun godt, at man med den nye viden får flere redskaber i værktøjskassen at tage fat i."

Men det er ikke ny viden for jobcentrene, der godt er klar over, at løntilskud virker.

Beskæftigelsesministeriets effektstudie dækker år, hvor der var en stor vækst i økonomien. I den periode gik jobcentrene i højere grad efter lønnet arbejde til de ledige end løntilskud.

”Løntilskud er en blandt flere ting i jobcentrets værktøjskasse, som vi skruer op og ned på, og bruges mest i nedgangstider, når der er høj arbejdsløshed,” sagde jobcenterchef Henrik Kærgaard i Aabenraa til NB-Beskæftigelse i 2019 på baggrund af tal fra Jobindsats.dk

FAKTA

Antallet og andelen af ledige i løntilskud er faldet betydeligt fra 2008 til 2019. Det ses af den første tabel, hvor de arbejdsløse er delt op i dagpengemodtagere, jobparate og aktivitetsparate på kontanthjælp. Bemærk, at der er forskellige procentvise og antals-intervaller i de enkelte graffikker.

Flere med længerevarende uddannelser i løntilskud

Samtidig med, at antallet af løntilskudsforløb falder drastisk, er det i højere grad ledige med lange videregående uddannelser, der deltager i løntilskud. Det er især ledige med grundskole som højeste uddannelse og faglærte, der deltager mindre i løntilskud.

Det kan blandt andet forklares med, at tiden under væksten frem til coronakrisen var præget af forholdsvis høj akademikerledighed, mens både faglærte og ufaglærte havde nemmere ved at få job.

Forskel på regionerne

Stigningen i løntilskud til ledige med længerevarende uddannelser skete især i hovedstaden, kan man se i tabellen nedenfor. Her er hovedstadsregionen lyseblå, mens Nordjylland er mørkeblå og over årene har en mindre andel med længerevarende uddannelser i løntilskud.

Flest kvinder i løntilskud

Stigende andel indvandrere i løntilskud

Kilde: Beskæftigelsesministeriets rapport 'Evaluering af offentlige løntilskudsjob til ledige.'