69 kommuners jobcentre bør sende alle medarbejdere på hjemmearbejde, hvis de ikke udfører en 'kritisk funktion', lyder det i brev til kommunerne fra STAR.

69 kommuners jobcentre bør sende alle medarbejdere på hjemmearbejde, hvis de ikke udfører en 'kritisk funktion', lyder det i brev til kommunerne fra STAR. - Foto: Kilde: Sundhedsministeriet

Jobcentre i 69 kommuner med højt smittetal skal på hjemmearbejde

Beskæftigelsesindsatsen fortsætter under jobcentrets ansvar. Der skal for eksempel i rådighedsforpligtelsen tages hensyn til 'den begrænsede mulighed for jobsøgning og deltagelse i tilbud'. Se kommunerne her

Udgivet: 11/12/2020

Helle Schøler Kjær

Journalist

Del artiklen:

Fra mandag bør medarbejdere på jobcentre og a-kasser i endnu 31 kommuner arbejde hjemmefra, med mindre de ' varetager kritiske funktioner'. I alt 69 kommuner vil være omfattet af skærpede restriktioner frem til 3. januar som et led i at få smitten bragt ned.

Ordet er 'bør' og ikke 'skal', men man kan ikke være i tvivl om, at det er en kraftig anbefaling fra myndighederne, at alle retter ind i forhold til de nye restriktioner, når man læser brevet fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Det blev i første omgang blev sendt til 38 kommuner, men de skærpede restriktioner kommer nu også til at omfatte 69 af landets 98 kommuner.

Styrelsen anbefaler, at jobcentrene kun holder få 'kritiske funktioner' i gang. Alle møder og samtaler med borgerne bør afholdes digitalt, men kan undtagelsesvist foregå med fysisk fremmøde, hvis særlige hensyn taler for det, for eksempel 'borgerens sociale/psykiske ve og vel.'

Jobcentret bør være åbent for personer, der melder sig ledige. Alle ledige vil dog kunne registrere sig som jobsøgende på nettet eller over telefon frem til slutningen af februar.

Læs også:
Kontanthjælpsmodtagere kan frem til marts melde sig ledige digitalt eller på telefon

Krav om mundbind i jobcentrene fastholdes. Læs nærmere i spørgsmål og svar på STARs hjemmeside.

Beskæftigelsesindsatsen fortsætter under jobcentrets ansvar

Jobcentre og a-kasser skal samtidig 'tage de nødvendige hensyn til den begrænsede mulighed for jobsøgning og deltagelse i tilbud', når de stiller krav til borgernes jobsøgning og deltagelse i den aktive indsats.

Det er jobcentrets ansvar at vurdere, om virksomhedspraktik og andre forløb kan foregå sundhedsmæssigt forsvarligt på de enkelte virksomheder. Hvis de kan det, anbefaler STAR, at de fortsætter.

STAR opfordrer alle kommuner til at være 'særligt opmærksomme på at tage særligt hensyn til borgere i risikogruppen.'

Uddannelsestilbud skal have særlig samfundsmæssig betydning eller skal kunne gennemføres digitalt - og i øvrigt følge retningslinjerne for uddannelsesinstitutioner.

Jobcentrenes bør som udgangspunkt ikke videreføre egne tilbud, da de ikke kan betegnes som 'en kritisk funktion.'

Jobcentret skal konkret vurdere, om tilbud hos eksterne aktører skal fortsætte.

Endelig opfordrer STAR alle kommuner til at overveje behovet for fysisk fremmøde i de kommuner, der er omfattet af de skærpede restriktioner.

Her er de 69 kommuner

* Albertslund.

* Allerød.

* Ballerup.

* Brøndby.

* Dragør.

* Egedal.

* Favrskov

* Faxe.

* Fredensborg.

* Fredericia.

* Frederiksberg.

* Frederikssund.

* Furesø.

* Gentofte.

* Gladsaxe.

* Glostrup.

* Greve.

* Gribskov.

* Guldborgsund.

* Halsnæs.

* Hedensted.

* Helsingør.

* Herlev.

* Herning.

* Hillerød.

* Holbæk.

* Holstebro.

* Horsens.

* Hvidovre.

* Høje-Taastrup.

* Hørsholm.

* Ikast-Brande.

* Ishøj.

* Kalundborg.

* København.

* Køge.

* Lemvig.

* Lejre.

* Lolland.

* Lyngby-Taarbæk.

* Middelfart.

* Norddjurs.

* Næstved.

* Odder.

* Odense.

* Odsherred.

* Randers.

* Ringkøbing-Skjern.

* Ringsted.

* Roskilde.

* Rudersdal.

* Rødovre.

* Samsø.

* Silkeborg.

* Skanderborg.

* Skive.

* Slagelse.

* Solrød.

* Sorø.

* Stevns.

* Struer.

* Syddjurs.

* Tårnby.

* Vallensbæk.

* Vejle.

* Viborg.

* Vordingborg.

* Aalborg.

* Aarhus.

Kilde: Sundhedsministeriet ifølge Ritzau

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:34

Emner: Jobcenter

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]