Det er en god ide, at politikerne hæver dagpengeniveauet for ledige, der tager uddannelse som social- og sundhedsassistenter, lyder det fra formanden for arbejdsmarkedsudvalget i Silkeborg, Morten Dalgaard Høgh, der er valgt for Venstre.

Vi har bedt ham om at kommentere de 640 millioner, der er afsat til opkvalificering og uddannelse på finansloven.

"Jeg synes, det er godt, at man hjælper de områder, hvor vi mangler arbejdskraft i det offentlige ved at hæve den løn, man får for at tage uddannelsen og passe det pågældende arbejde efterfølgende," siger han i en skriftlig kommentar til NB-Beskæftigelse.

"Havde ældrepleje været en ren privat forretning, ville lønnen højst sandsynligt automatisk stige, i og med at der var en efterspørgsel efter arbejdskraften, som ikke bliver mødt. Det er i hvert fald et spændende paradoks, at alle ved, at man mangler social og sundhedspersonale, men det foregår ikke ligesom inden for både den ufaglærte og faglærte byggebranche, hvor lønningerne stiger meget mærkbart, når der brug for ekstra hænder," lyder det fra Morten Dalgaard Høgh.

Ledige kan i det næste år begynde at uddanne sig som social- og sundhedsassistenter på 110 procent af dagpengene. Det er et løft fra 80 procent. I forvejen er der en lang række andre uddannelser, der er på den såkaldte positivliste. Det er nyt, at sosu-assistenterne er med.

Ikke mange penge

Morten Dalgaard Høgh tager "med glæde mod alle fremstrakte hænder fra regeringen, der går på, at ledige har bedre af at komme ud og træne på det rigtige arbejdsmarked, og ikke i kommunal aktivering, forbedring af CV-skrivning eller andet lignende, som ikke forbedrer de kompetencer, de rent faktisk skal bruge på arbejdsmarkedet."

"Generelt set ville jeg også gerne, at regeringen støttede de, der er langt fra arbejdsmarkedet med flere kontante tilskud, så de kunne komme ud i almindelige virksomheder og blive en del arbejdsfællesskabet og have så normale liv som muligt for dem og deres familie."

Formanden for arbejdsmarkedsudvalget i Silkeborg understreger, at det ikke er mange penge, der er sat af til opkvalificering.

"Da kommunernes samlede servicebudget i 2021 er på 267,2 milliarder, og vi her taler om 640 millioner kroner, så svarer det kun til 0,24%. Så selv om 640 millioner lyder af meget for menigmand, så fylder det ikke meget for kommunerne, og så bliver resultatet også derefter."

"Hvis pengene til gengæld gives frit indenfor beskæftigelsesområdet, så vil der da komme noget godt ud af dem. Man skal bare huske, at kommunerne ikke er ens, og det taler for mere kommunalt selvstyre," skriver Morten Dalgaard Høgh.