
(Arkiv) Mens KL er tilfreds med penge til opkvalificering i finansloven, opfordrer formanden for KL's arbejdsmarkedsudvalg Thomas Kastrup-Larsen samtidig til, at de mange uddannelsesinitiativer følges nøje. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
KL: 'En klassisk win-win for både de ledige og kommunerne.' Men...
KL er tilfreds med, at ledige kan tage en uddannelse som sosu-assistenter på højere dagpenge. Men stadig flere statsligt styrede projekter komplicerer opkvalificeringsindsatsen, lyder kritikken.
Udgivet: 08/12/2020
Med finansloven for 2021 er der givet penge til en lang række puljer for opkvalificering og uddannelse til ledige, og der er også oprettet nye puljer. KL skriver i en kommentar til NB-Beskæftigelse, at der er brug for at forenkle puljerne.
"Der er mange tiltag i aftalen, og de kommer oven i en række forsøg og nye indsatser, der er blevet implementeret henover efteråret. Det er med til at komplicere opkvalificeringsarbejdet, og der er brug for forenkling," siger Thomas Kastrup-Larsen (S) i en skriftlige kommentar. Han er formand for KL's arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg.
"Vi kunne også godt have ønsket os, at man havde prioriteret midler til jobcentrenes arbejde med opkvalificering fremfor til statslig projektstyring. Særligt fordi det stadig er en udfordring at få ledige til at prioritere uddannelse og opkvalificering, og her er det jo i mødet mellem den enkelte borger og sagsbehandleren, at man arbejder med motivationen."
KL er tilfreds med, at der kan blive uddannet flere social- og sundhedsassistenter og medarbejdere til den grønne omstilling. KL har længe opfordret til, at sosu-assistenterne kom på positivlisten, skriver Thomas Kastrup-Larsen.
"Nu har nyledige fra bl.a. servicebranchen mulighed for at tage uddannelsen og modtage 110% af dagpengesatsen samtidig med, at der er jobsikkerhed i den anden ende. Det er en klassisk win-win for både de ledige og kommunerne."
KL har tidligere opfordret til, at der i en periode gives direkte tilskud til uddannelsesaktiviteter for ledige. I dag aftrappes det statslige tilskud over et år. Derefter betaler regeringen ydelsesudgifterne over bloktilskuddet, hvor beregningsregler betyder, at den enkelte kommune ikke kan være sikker på at få betalt hele udgiften. Det har i flere år været med til at lægge en dæmper på uddannelsesaktiviteterne.
Til spørgsmålet, om KL mener, at refusionstrappen står i vejen for opkvalificering, svarer Thomas Kastrup-Larsen ikke direkte. I stedet foreslår han, at uddannelsesindsatsen følges tæt:
"Refusionstrappen skal sikre incitament til, at der iværksættes en indsats, der virker – herunder opkvalificering. Derfor burde man også fra centralt hold følge beskæftigelseseffekten af de mange tiltag, der igangsættes på uddannelse og opkvalificering langt mere tæt, så vi får viden om, hvad det er, der virker."
Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:34










































